På Garding skole taler ca. 15% af børnene plattysk som modersmål. Derudover er der en enkelt eller to, der har en rimelig færdighed i at udtrykke sig på plat, medens resten har et forbavsende ringe kendskab til sproget, men de kan forstå det, da de ikke kan undgå at komme i berøring med det i deres hverdag. Nogle og halvfems procent af forældrene taler plattysk indbyrdes, men de fleste taler højtysk til børnene ud fra en misforstået forestilling om, at de så vil klare sig bedre i skolen. Det er imidlertid ikke tilfældet. De, der har plattysk som modersmål, er ingenlunde ringere til højtysk end de, der er opvokset med højtysk i hjemmet, men de kan blot et sprog mere. De af vore skolebørn, der er dårligst til højtysk, kan faktisk slet ikke tale plattysk. Men alle kan naturligvis forstå det.
Desværre kan man spore en tilbagegang for det plattyske sprog. Der er færre og færre, der lærer det, og mange gamle udtryk går tabt på grund af påvirkning fra det højtyske. Ejdersted er det sted, hvor plattysk har den stærkeste stilling. Iflg. en 10 år gammel undersøgelse af Kamp & Lindow var der dengang 87% af Ejdersteds befolkning, der talte plattysk, hvorimod 9% kun kunne forstå det. 4% kunne ingen af delene. Men man går glip af for meget, hvis man ikke kan plattysk, som tales f.eks. på alle vore forældre møder.
Den plattyske kultur, som bl.a. sproget står som repræsentant for, har mere til fælles med den danske end den højtyske kultur. Højtysk har jo både sprogligt og kulturelt sit sæde i Sydtyskland. Kort sagt er det sådan, at plattysk er i overensstemmelse med det oprindelige tyske sprog, hvorudfra højtysk er blevet dannet ved lydforskydninger fra omkring 6. årh. e. Chr., og højtysk har så i tidernes løb trængt sig længere og længere nordpå. Højtysk er altså en sydtysk modernisme, hvorimod plattysk er det oprindeligste.
På grund af de gensidige vekselvirkninger mellem dansk og plattysk i det sydslesvigske område er det især inden for det danske skolevæsen en naturlig ting, at der i tysktimerne må bruges tid også på plattysk. Det er derfor påkrævet, at der i de nye sydslesvigske læseplaner for faget tysk kommer et kapitel om plejen af det plattyske sprog. Der er ikke, som nogle uoverlagt tror, en modsætning til det danske i det at gå ind for plattysk, det kan højst være til den højtyske kultur, der også har omfattet nazisme og meget andet. Plattysk sprog og kultur kan gå arm i arm med den danske sag. Det højtyske derimod rummer en helt anden mentalitet. Jeg kan derfor som en god dansker tillade mig at sige: »Det plattyske sprog længe leve!«
Det er fuldt ud forsvarligt at bruge tysktimerne til også at pleje det plattyske sprog, som man vil kunne se af følgende uddrag af et cirkulære fra 1951:
Aus dem Erlaß zur »Pflege der plattdeutschen Sprache« vom 18. 8. 1951 - SchR III C II/101 f.:
(1) In unserer schleswig-holsteinischen Heimat ist die plattdeutsche Sprache die gleich berechtigte Schwester der hochdeutschen. Es ist daher die Aufgabe aller Schulen des Landes, die plattdeutsche Sprache zu pflegen, schon damit die Jugend die Werke der großen plattdeutschen Dichter lesen und ihre Welt erleben kann.
(2) Das Plattdeutsche hat auch eine große Bedeutung für den Menschen, der zur Hauptsache später hochdeutsch spricht. Das niederdeutsche Sprachdenken ist geeignet, das Hochdeutsche immer wieder zur Klarheit des Ausdrucks und zur Einfachheit der Satzbildung zu zwingen. Wer in der Kindheit plattdeutsch gesprochen hat, wobei jedes Wort anschaulich und gegenständlich verstanden wird, vermeidet auch in der hochdeutschen Sprache abgeblaßte Metaphern, unklaren Satzbau und andere Sprachunarten (z.B. Substantivismus). Die in früheren Erlassen geforderte Pflege des Plattdeutschen steht somit nicht im Gegensatz zu dem Ziel des Beherrschens der hochdeutschen Sprache in Wort und Schrift, das allen allgemeinbildenden Schulen gestellt ist.
(3) In der Grundschule wird der Lehrer gut daran tun, in der ersten Zeit nicht nur Plattdeutsch zuzulassen, sondern es, soweit möglich und angebracht, auch selber zu sprechen. Im Gesamtunterricht der ersten beiden Grundschuljahre sowie im heimatkundlichen Unterricht sollten neben hochdeutschen Ausdrücken auch die plattdeutschen Bezeichnungen angewendet, plattdeutsche Gedichte, Lesestücke, Sprichwörter und Lieder, die in den eingeführten Lehrbüchern in genügender Zahl vorhanden sind, gelernt werden. Es ist gut, wenn ein Lehrer, der die plattdeutsche Sprache auch in ihren Gefühlswerten beherrscht, im Anschluß an ein Gedicht unserer großen plattdeutschen Dichter, ein Unterrichtsgespräch auf Plattdeutsch führt.
(4) ... Für die Schülerbüchereien wird die Anschaffung plattdeutscher Bücher empfohlen. Die Kinder sind anzuregen, auch außerhalb des Unterrichts plattdeutsch zu sprechen.
(5) Jedes Kind, das eine schleswig-holsteinische Schule besucht, muß während seiner Schulzeit erfahren, daß Plattdeutsch eine Sprache von hohem kulturellen Wert ist, daß die durch diese Sprache vermittelten Gemütswerte gerade heute unersetzlich sind, und daß die niederdeutsche Mundart keineswegs eine Sprache der »Ungebildeten« ist.

Plattysk kan tages op som emneundervisning i en periode, men kan også drives til stadighed i små bidder ind imellem. I Ejdersted vil det være muligt i en undervisningssituation omkring plattysk at forudsætte sproget i langt højere grad bekendt, end man vil kunne f.eks. på Flensborg-egnen. Men i begge tilfælde gælder det, at eleverne må høre sproget, både den lokale plattyske dialekt og dialekter andetsteds fra. Til dette formål findes der en hel del grammofonplader foruden NDR 2's udsendelser, som man selv kan optage på bånd. (Mandag- fredag kl. 6.07 plattysk morgenandagt, kl. 8.00 »Hör mol en beten to« (ca. 4-5 min.), mandag kl. 20.00 plattysk hørespil og fredag kl. 19.35 Plattdeutsch am Freitagabend). Til litteraturunder visningen kan f.eks. peges på H. H. Holm: »Dor stunn in ole Tieden...« (Husum 1976) med parodier på kendte højtyske forbilleder. De kan sammenlignes med originalen, og tilhørende lydbånd kan skaffes.
Desuden kan man komme ind på sproghistorie, lydmæssige forhold til det højtyske, syntaks og morfologi. Man kan konstatere påvirkninger fra og til andre sprog.
En liste med mere detaljerede forslag blev der desværre ikke plads til, da redaktionen krævede en drastisk afkortning af den oprindeligt indsendte artikel.
Et plattysk øvehæfte ville styrke faget meget. Selv har jeg lavet en række arbejdsblade med plattyske øvelsesopgaver til eleverne her på Garding skole. [...]
For læreren, der vil undervise i plattysk, må nævnes følgende to meget uundværlige bøger, begge af Ivo Braak og udkommet på Verlag Ferdinand Hirt, Kiel, i serien Wegweiser für die Lehrerfortbildung:
Niederdeutsch in Schleswig-Holstein indeholder en tilpas kort sproghistorie samt en oversigt over de enkelte områders specielle sproglige kendetegn med tekstprøver.
Niederdeutsch in der Schule er fuld af gode forslag til den praktiske undervisningssituation.

Nogle år efter denne artikel blev jeg opmærksom på en fortrinlig lille bog af Gustav Friedrich Meyer fra 1923, genudgivet i bearbejdet form i 1983: Unsere plattdeutsche Muttersprache, Sankt Peter-Ording 1983, ISBN 3-921416-24-8.

Man ser her og i det næstfølgende, at en del plattyske ord er nærmere ved dansk end højtysk. En del danske håndværksudtryk er direkte plattyske, f.eks. bredbil, en bred økse. En isenkræmmer er en jernhandler.
Lad det være sagt nu, at der ingen regler er uden undtagelser: æg hedder Ei både på højtysk og plattysk.

Nogle yderligere eksempler på samsvarende lyd er:

Günter Harte: »Lebendiges Platt«, Ein Lehr- und Lesebuch, Quickborn-Verlag, Hamburg 1977, 186 Seiten, ISBN 3 87651 057 0.

Wolfgang Lindow: »Plattdeutsches Wörterbuch«, herausgegeben vom Institut für niederdeutsche Sprache, Verlag Schuster, Leer 1984, 257 Seiten, ISBN 3 7963 0215 7.

Gustav Friedrich Meyer: »Unsere plattdeutsche Muttersprache«, Beiträge zu ihrer Geschichte und ihrem Wesen, Verlag H. Lühr & Dircks, Garding 1923.
Überarbeitet und neu herausgegeben von Prof. Dr. Ulf Bichel, Kiel, 2. Auflage Verlag H. Lühr & Dircks, Sankt Peter-Ording 1983 (Inh. Jürgen-Erich Klotz, Westmarken 49, 2252 St. Peter-Ording), ISBN 3 921416 24 8.