Danmarks første Nobelpristager

Niels Ryberg Finsen (1860-1904)

I 1903 fik lægen Niels Ryberg Finsen, som den første dansker, Nobelprisen i medicin og fysiologi. Finsen fik prisen for sin forskning vedrørende lysets sygdomsforebyggende og helbredende virkning.
Drivkraften til Finsens forskning var hans egen sygdom, der allerede i barndommen og ungdommen viste sig ved hurtig træthed. Sygdommen blev muligvis grundlagt da Niels Finsen som treårig var meget syg. Man frygtede en overgang, at han havde fået hjernehindebetændelse, hvilket kunne medføre døden eller give varig hjerneskade. Diagnosen var dog ikke korrekt, så måske var det snarere en betændelse i hjertet? Faktum er, at Finsen hele sit liv havde problemer med sit hjerte.
I det følgende lidt om Niels Finsens liv og virke.

Familiebaggrund
Niels Ryberg Finsen var den næstældste af en børneflok på ti, hvoraf fire børn var fra faderens første ægteskab med Niels' moder, og seks børn var fra det andet ægteskab. Faderen Hannes Christian Steingrim Finsen (1828-1892) blev født 1828 på Island. I 1858, to år efter sin cand.jur. eksamen, fik han stillingen som landfoged på Færøerne. Her i Thorshavn blev Niels født den 15. december 1860. I 1871 blev faderen udnævnt til amtmand på Færøerne. I 1884 rejste familien til Danmark, hvor faderen blev udnævnt til stiftamtmand i Ribe, hvor han døde i 1892.

Niels Ryberg Finsens barndomshjem i Thorshavn

Niels Finsens moder, født Johanne Sophie Caroline Christine Formann (1833-1864), kom fra København. Hendes moder Elisabeth Kristine Formann (1809-1901) blev enke 25 år gammel efter kun tre års ægteskab med Niels Ryberg Formann. Niels Finsen er opkaldt efter morfaderen. Mormoderens hjem var et samlingssted for specielt Niels og hans to år yngre søster Elisabeth, som han var tæt knyttet til. Efter moderens tidlige død i 1864 flyttede Elisabeth, i 1866, hjem til mormoderen. Her boede hun indtil mormoderens død i 1901, også efter at hun i 1899 var blevet gift med Finsens nære medarbejder lægen Axel Reyn (1872-1935). Da Niels var fem år gammel, ægtede faderen moderens kusine Birgitte Kirstine Formann, med hvem han fik seks børn.

Johanne Finsen (1833-1864) — Hannes Finsen (1828-1892)

Brødrene Niels, Olaf og Vilhelm o. 1869

Hannes Finsen med sin anden hustru Birgitte Kirstine og de ti børn

Olaf, Niels, Elisabeth og Vilhelm hos 'Bedste' i København

Brødrene Finsen på Herlufsholm
Niels Finsens næsten to år ældre bror Olaf Finsen (1859-1937) var elev på Herlufsholm fra 1873 og indtil julen 1875, hvor han forlod skolen for at uddanne sig til apoteker. Efter at være blevet farmaceut i 1883 nedsatte han sig som apoteker først i Thorshavn, senere i Vejle og København.
Niels havde en omfattende brevkorrespondance med Olaf, som var den bror, han var mest knyttet til. I alt 172 breve fra Niels er blevet bevaret.
I et brev fra 18.6.1874 til Olaf på Herlufsholm beskæftiger indholdet sig med chancerne for, at Niels også kan komme på Herlufsholm. Den positive afgørelse kom i et brev fra Kultusminister Carl Christian Hall (1812-1888), der var forstander for Herlufsholm Skole og Gods i perioden 1856-1887.
Efter at have gået i realskole i Thorshavn kom Niels til Herlufsholm. Det var efter sommerferien 1874.

Skolebygningen på Herlufsholm o. 1870

Rektor på Herlufsholm var Johannes Nicolai Georg Forchhammer (1827-1909). Forchhammer var rektor i perioden 1872-1892. Forchhammer havde tolv børn. En af disse – Holger Forchhammer (1866- 1946) – blev senere Finsens nære medarbejder og ven.
Et indtryk af Niels' skolegang på Herlufsholm kan fås ved studier af de breve han fik og selv skrev. Fagligt gik det ikke godt det første år, idet han i september 1874 lå nr.7 af 22 drenge og i maj 1875 nr. 14 af 20. Da gennemsnitskarakteren til årsprøven var på 'godt' (hvilket ikke er så godt!) blev han rådet han til at gå klassetrinet om. Faderens holdning til Niels' skolegang fremgår af bl.a. følgende breve:

"Thorshavn 10.9.1874, ……Vi savne Dig meget her hjemme og tænke ofte paa, hvorledes det nu gaar Dig dernede; Du maa derfor endelig for Fremtiden skrive lidt udførlig om, hvorledes det er gaaet ved Din Optagelse i Skolen, hvorledes Du tilbringer Tiden, hvorledes Du staar Dig med Lærerne, og med hvem Du omgaas mest. Jeg haaber, at frk. Stenberg (Oldfruen) ogsaa vil tage sig af Dig, ligesom hun har taget sig af Olaf….. Med mange Hilsner…. og med det Ønske, at vi maa faa gode Efterretninger fra Jer Søskende dernede næste Gang er jeg Din elskende Fader H. Finsen."
(Martine Luthera Steenberg (1817-1888) var oldfrue på Herlufsholm 1863-1884).

"Thorshavn 27.10.1875. …. Hvad der derimod ikke har glædet mig, det er, at see, at Du ikke gør dine Sager bedre i Skolen, end det hidtil er sket. Da Olaf sad over i Klassen, var han enten Dux eller holdt sig dog blandt de øverste, men Du lader Dig beskedent nøje med de lavere Pladser. Kjære Niels, kan Du dog ikke indse, at dette slet ikke kan gå an, og jeg vil nu sige Dig, at hvis Du ikke inden næste Sommer, viser en meget betydelig Forandring, vil jeg ikke betænke mig på også at tage Dig ud af Skolen, skjøndt dette for mig ingenlunde er behageligt, da Herlufsholm yder betydelig større Fordele end andre Skoler, og jeg nu i de senere Aar har haft vanskeligt nok med at komme ud af det med mine Udgifter. Det vil nu ganske afhænge af Dig selv, hvorledes det bliver til Sommer…… Nu min egen Niels, lad mig see, at jeg ikke forgæves har skrevet dette til Dig. Du ved, at der er intet der ligger mig mere på Sinde end at det må gå Eder godt. Din elskende Fader H. Finsen."

"Thorshavn, 9.12.1875….. Det glæder mig at see, at Du de sidste Maaneder er kommet langt op i Klassen…… i September har Du jo faaet mg+ for skriftlig Latin, og det er jo al Ære værd……. Jeg er meget glad for, at Du fik den halve Friplads…."

I anledning af fastelavnsferien i februar 1875 skrev Niels til sin søster Elisabeth og mormor i København:

"23.2.1875. …. Jeg glæder mig saa rædsomt, grusomt, gruelig, utrolig, uhyre, mageløs, osv., osv. Jeg glæder mig saa utrolig, at jeg ikke kan skrive andet end Vrøvl ….
    jeg glæder mig til at sidde på Sophaen
    jeg glæder mig ti. a. ligge længe om Morgenen
    j.. g….. m.. t.. a. æde Hvedetvebakker
    j.. g….. m.. t.. a. besøge Jer i Kjøbenhavn
Da jeg ikke gider at skrive vil jeg fortælle Dig alt muligt hvis jeg forhaabentligt kommer til Kjøbenhavn i Fasteleffien. Men fremfor alt maa jeg meddele Jer at Ferien varer fra Fredag Aften til Tirsdag Middag.
    Hilsen fra Alle til Alle din hengivne Broder Niels Finsen."

Rektor Forchhammers skudsmål om Finsen
I januar 1876 lå Niels nr. 2 af 22. Ved årsprøven fik han f.eks. ug i botanik, ug- i dansk stil, ug- i tegning og mg+ i historie, men i geografi fik han kun tg+. Han fik at vide, at han kunne oprykkes til næste klassetrin, men afgørende for Niels' fremtid blev Rektor Forchhammers 'berømte' udtalelse:
"Niels Finsen er en hjertensgod Dreng, men Evnerne er smaa, og det mangler ganske paa Energi."
Med denne rektorale udtalelse blev det besluttet, at Niels skulle fortsætte sin skolegang på Reykjaviks lærde Skole på Island, hvorfra Niels' fader kom. Om beslutningen skrev Niels til sin bror Olaf:

"Herlufsholm den 12te Juli 1876.
Min Kjære Broder Olaf! Mange tak for Dit brev, Onkel Vilhelm var her igaar og han sagde at jeg skulle ud af Skolen og i Skole i Reykjavik, jeg skal rejse den 11te august med Diana til Færøerne, den 16te gaar Arcturus fra København og med den skal jeg saa til Island. Jeg skal bo hos Bedstemoder, og det koster ikke noget i skolepenge. Jeg faar 3 Maaneders Sommerferie og sagde Onkel Vilhelm at han nok troede jeg skal til Færøerne…..Jeg vil nok ud da jeg skal hjem men det er dog saa underligt at komme bort hvor jeg nu havde tænkt at blive til jeg var Student. Og jeg fik det ogsaa saa pludseligt at vide. Jeg vil nok gjerne, men alligevel er jeg saa bedrøvet. Det er jo nok det bedste, at jeg kommer derop, for saa bliver det jo billigere for Fader og saa kan jeg ogsaa komme paa Regensen……." (Studenter fra Island kunne få friplads på Regensen i fire år).

En oktoberdag i 1876 ankom Niels Finsen til Island, hvor han skulle bo hos sin farmor Marie Nicoline Finsen, som da havde været enke i 40 år.
Efter næsten seks års skolegang blev Niels Finsen, den 18. juli 1882, student fra Reykjaviks lærde Skole. Han var da 21 år og var blevet nr.11 ud af 15 studenter. Hans resultater var bedst inden for de matematisk-naturvidenskabelige fag. Som student fra Island kunne han få fire års friplads på Regensen i København.

Reykjaviks lærde Skole

Studier og ægteskab
Niels Finsen studerede medicin fra efteråret 1882 til sommeren 1890. Skæbnens ironi ville, at han på medicinstudiet mødte Holger Forchhammer (1866-1946), der i 1884 var blevet sproglig-historisk student fra Herlufsholm, og som var søn af Herlufsholms rektor. Holger Forchhammer skulle siden blive Finsens nære ven og medarbejder. Han er begravet på Herlufsholm kirkegård og på hans gravsten står at læse: "De fattiges Ven".

Finsens første ideer vedrørende lysets biologiske virkninger stammer fra omkring 1887, hvor han gjorde flere iagttagelser. Bl.a. bemærkede han, at en kat der ofte lagde sig på et tag uden for hans vindue, flyttede sig væk fra skyggen og ind i solskinnet. En anden iagttagelse blev gjort ved broen over Slotsholmen. Her bemærkede han, at hver gang en vandløber (et insekt der kan løbe på vandoverfladen), af strømmen blev ført ind i broens skygge, så bevægede den sig hurtigt tilbage til et område belyst af solen. Af disse simple iagttagelser opstod efterhånden den tanke, at sollyset måtte have en biologisk virkning. I 1877 havde de engelske forskere Downes og Blunt påvist, at sollyset kunne dræbe og hæmme udviklingen af sygdomsfremkaldende bakterier. Man opdagede, at det var det energirige violette og ultraviolette lys, der var virksomt. Med denne viden i tankerne udførte Finsen talrige forsøg. De skulle vise, hvordan man mest effektivt kunne dræbe bakterier ved hjælp af lys.
Til sine senere patientbehandlinger udviklede Finsen et specielt apparatur kaldet "Finsen-lampen". I denne blev lysets røde varmestråler absorberet i noget vand. Det kemisk aktive ultraviolette lys, der kunne passere vandet blev koncentreret ved hjælp af nogle kvartslinser. (Kvartsglas lader ultraviolet lys passere, hvilket almindeligt glas ikke gør).

Niels R. Finsen og hustruen Ingeborg med børnene Halldor og Gudrun o. år 1900

Med et mere og mere vaklende helbred og midt i de afsluttende lægestudier blev Finsen i 1889 forlovet med Ingeborg Balslev (1868-1963). Hun var datter af Carl Frederik Balslev (1805-1895), der var biskop i Ribe. Finsens familie var som nævnt flyttet til Ribe i 1884. I november måned 1892 døde Niels Finsens far. Han blev begravet i Ribe Domkirke. Samme sted blev den 24-årige Ingeborg Balslev og den 32-årige Niels Ryberg Finsen viet seks uger senere, den 29.december 1892. Ægteparrets første barn, en dreng, blev født i 1895, men han døde et døgn efter fødslen. Barnet nåede at blive døbt Gunnar. Siden kom tre børn mere: Halldor (1896-1987), Gudrun (1900-1948) og Valgerda (1903-1998). Halldor Finsen uddannede sig også til læge, men han fortsatte ikke med faderens forskning eller behandlingsmetoder. Derimod praktiserende han indtil 1978 som læge i Espergærde, hvor hans datter Marianne Finsen Formann (f. 1938) i dag bor som pensioneret præst.

Lysterapi på Københavns første Elektricitetsværk
I mangel af stabilt solskin førtes Finsen hurtigt ind på at benytte det kunstige lys fra en elektrisk kulbuelampe. Lyset fra en sådan kulbuelampe indeholder relativt mange af de såkaldte "kemiske stråler", dvs. ultraviolet lys, der kan forårsage kemiske reaktioner.
I november 1895 henvendte Finsen sig til Ib Windfeld-Hansen (1845-1926), der var leder af Københavns Elektriske Lysstation i Gothersgade. Dette var Københavns første officielle elværk, der blev indviet i marts måned 1892. Finsen fik lov til at eksperimentere i lysstationens laboratorium. Tilfældet ville at en af Lysstationens ingeniører Niels Mogensen led af hudtuberkulose - lupus vulgaris - i ansigtet. I flere år havde han prøvet forskellige behandlinger, dog uden at blive helbredt. Lupus vulgaris forårsages af tuberkelbaciller og giver grimme knudrede sårdannelser. På Finsens tid havde man ikke antibiotika, så behandlingen var som regel kirurgisk med grimme ar til følge.
Finsen fik nu ingeniør Mogensen som sin første patient, og selv om han var ret hårdt angrebet af sin sygdom, blev han helbredt efter flere behandlinger med lys.
En smertefri, alternativ og helbredende behandlingsmetode mod lupus var blevet opdaget.

Forskellige lys-samler-apparater, det ældste til venstre

Patient med lupus før og efter behandling med 'Finsen-lys'

Fra barak til 'Finsens medicinske Lysinstitut'
Windfeld-Hansen fattede hurtig interesse for Finsens lysterapi og han indså, at der måtte rejses kapital til etablering af et sted, hvor forsøgene og lysbehandlingen kunne føres videre. Han henvendte sig til Direktøren for Øresunds kemiske Fabrikker Geheimekonferensraad cand.polyt. i kemi Gustav Adolf Hagemann (1842-1916), der sammen med sin nære ven Konferensraad Carl Vilhelm Jørgensen (1844-1925) gerne ville hjælpe Finsen med økonomiske midler.

Carl Vilhelm Jørgensen   –   Gustav Adolf Hagemann

Københavns borgmester Ludvig Christian Borup (1836-1903) stillede en grund ved Kommunehospitalet til rådighed. Overfor Gammeltoftsgade nr. 20 blev der opført en mindre bygning af træ. Bygningen kostede 4331 kr. og 50 øre, mens indretningen af laboratoriet beløb sig til omkring 1600 kr. I denne midlertidige barak begyndte den 12. august 1896 den egentlige lysbehandling af to patienter. Inden årets udgang var antallet af patienter steget til 15. Ved et møde den 23.oktober 1896 blev "Finsens medicinske Lysinstitut" stiftet med borgmester Borup som bestyrelsesformand og professor i patologisk anatomi Carl Lange (1834-1900) som næstformand.
I paragraf 1 i statutterne for Institutet står der:
"Institutets Opgave er at anstille og fremme Undersøgelser over Lysets Virkninger paa de levende Organismer, hovedsageligt med det Formaal for Øje at anvende Lysstraalerne i den praktiske Medicins Tjeneste."

I 1898 blev Finsen udnævnt til titulær professor, uden nogen sinde at have holdt et regulært foredrag. I 1899 blev han udnævnt til Ridder af Dannebrog.

Holger Forchhammer fik titel af overlæge og blev leder af patientbehandlingen, samtidig med at han katalogiserede patientmaterialet og administrerede klinikken. I 1898 holdt Forchhammer et foredrag om de foreløbige resultater i Medicinsk Selskab i København. Det var også Forchhammer, der på grund af Finsens svage helbred, repræsenterede denne ved en verdenskongres for læger i Paris år 1900. Ved denne kongres blev Finsens lysbehandling, specielt af hudtuberkulose, kendt i vide kredse.

Den 10.august 1901 flyttede 'Finsens medicinske Lysinstitut' til større bygninger på Østerbro, hvor man også begyndte at behandle med røntgenstråler og strålingen fra radioaktive stoffer - begyndelsen til radiologien. I 1930 blev hospitalets navn ændret til "Finsen-Institutet", og i 1980 kom det ind under Rigshospitalet.
I dag behandles lupus med antibiotika, så Finsens behandlingsmetode med koncentreret ultraviolet stråling er næsten glemt.

Finsen-Instituttet på Østerbro

Behandlingsstuen på Finsen-Instituttet

Som man ved i dag, så kan for meget ultraviolet stråling føre til hudkræft. Et relevant spørgsmål er derfor: Udviklede nogle af Finsens behandlede lupus-patienter hudkræft? (Er her noget der kunne minde om den såkaldte Thorotrast-sag?).
Finsen prøvede også at helbrede hudkræft ved hjælp af lys, dog uden at det lykkedes.

Finsen med sine medarbejdere. Første række fra venstre: Holger Forchhammer, Niels R. Finsen, Sophus Bang I midten fra venstre: Vilhelm Eilschou Holm, Axel Reyn og Hans Viggo Siim Jensen Bagest: Valdemar Bie

Niels Finsens artikler
Finsens første lille artikel er fra 1887, hvor han havde et tre måneders vikariat på Kommunehospitalet i København. Artiklen er på seks sider og har titlen: "Et tilfælde af Trikinsygdom i København" af stud. med. et chir. Finsen. - Nordisk medicinsk Arkiv 1887.

Finsens første artikel med et originalt indhold blev offentliggjort i Hospitalstidende 5. juli 1893. Artiklen på otte sider har titlen: "Om Lysets Indvirkninger på Huden". En artikel også fra 1893 er: "Om behandling af Kopper". Finsen opdagede, at det er de kemisk aktive violette og ultraviolette stråler der forværrer en koppesygdom. Hvis de "kemiske stråler" udelukkes, så undgår en koppepatient vansirende ar, i det tilfælde at patienten overlever. Finsen foreslog derfor det såkaldte "røde værelse" til koppepatienter, dvs. er rum hvori der kun måtte benyttes rødt lys, som ikke har energi nok til fotokemiske reaktioner. (Situationen kendes også fra rum, hvori der skal fremkaldes film)

Mange af Finsens artikler udkom i 'Meddelelser fra Finsens medicinske Lysinstitut'.
I en artikel fra 1896 omtales lysbehandlingen af lupus:
"Om Anvendelse i Medicinen af koncentrerede kemiske Lysstraaler." Kbh. 1896.
At Finsens egen sygdom har været drivkraften til mange af hans medicinske overvejelser, viser titlen på den sidste artikel, der udkom i Ugeskrift for Læger 7.august 1904, altså kort før Finsens død. Titlen på artiklen er: "Gives der en kronisk Klornatriumforgiftning beroende paa en Ophobning af Saltet i Organismen?"

Fortjent Nobelpris?
Niels Finsens opdagelse af, at det ultraviolette lys kunne helbrede hudtuberkulose var naturligvis et praktisk lægevidenskabeligt fremskridt. Men spørgsmålet var, om opdagelsen fortjente den medicinske Nobelpris. Nobelstiftelsen i Stockholm havde fået flere indstillinger af Finsen som kandidat til 1903 Nobelprisen. Der var dog også andre, måske mere kvalificerede kandidater, såsom tyskeren Robert Koch (1843-1910), der i 1882 havde opdaget tuberkulose-bacillen og i 1884 kolera-bacillen. (Koch fik prisen i 1905). En anden kandidat var tyskeren Paul Ehrlich (1854-1915), der var en af pionererne i udforskningen af immunsystemet. (Ehrlich fik prisen i 1908).
En af dem der gik imod Finsens kandidatur var Niels Bohrs (1885-1962) fader, Christian Bohr (1855-1911), der var tidens fremtrædende professor i fysiologi. Han mente, at Finsens indsats ikke i tilstrækkelig grad repræsenterede teoretisk og akademisk videnskab.

Et fremtrædende medlem af Nobelstiftelsen var professor Karl Axel Hampus Mörner (1854-1917), der var Rektor for "Karolinska Instituttet" og formand for Nobelkomiteen for Fysiologi og Medicin. Han havde besøgt Finsens Institut et par gange forud for afgørelsen om, hvem der skulle have den medicinske Nobelpris for året 1903. Da Nobelstiftelsen fik kendskab til Finsens alvorlige sygdom og man mente, at han højst ville leve et år mere, så blev dette udslagsgivende: Nobelprisen i Medicin for året 1903 skulle tildeles Niels Ryberg Finsen for hans lysbehandling af specielt lupus vulgaris - hudtuberkulose. Finsen var måske ikke en lærd akademisk læge, men han havde en skarp iagttagelsesevne og en stor intuition, og hans forskning var ny og til gavn for menneskeheden. Dermed opfyldte den Alfred Nobels (1833-1896) testamente.

På grund af sit yderst svage helbred kunne Finsen ikke selv være tilstede ved Nobelfestlighederne i Stockholm den 10.december 1903. En mindre højtidelighed blev derfor holdt i hans private hjem i København, hvor bl.a. Holger Forchhammer oplæste Niels Finsens takketale. Af prisen på 140.000 kr. skænkede Finsen 50.000 kr. til Instituttet. Og som tak for begejstret udført arbejde og godt kammeratskab fik personalet en ekstra måneds løn.

Død og begravelse
Trekvart år efter modtagelsen af Nobelprisen, den 24. september 1904, døde Niels Finsen, kun 43 år gammel.

Efter eget ønske blev han obduceret. Det viste sig, at han havde lidt af den såkaldte Pick'ske sygdom opkaldt efter lægen Friedel Pick (1867-1926). Sygdommen viste sig ved en kronisk betændelse i hjerte-, lunge-, lever- og milthinde. Finsens lever og milt var indkapslet i et porcelænsagtigt lag. Hans hjerte var mindre end normalt, og hertil kom ophobning af væske i underlivet.

Niels Ryberg Finsens begravelse fandt sted fra Marmorkirken. Det blev en af de mest storstilede uden for kongehuset. Alle ville hylde Danmarks første Nobelpristager, der blev stedt til hvile på Vestre Kirkegård den 29. september 1904.

• Tak til Niels Ryberg Finsens barnebarn Marianne Finsen Formann og Medicinsk Museion for benyttelse af fotos.

Louis Nielsen, November 2002