Plattdütsch
Web-Ring

This Plattdeutsch site is owned by Hans Christophersen.
Choose: [ PlattRing Random Site ]
[ List the entire PlattdeutschRing | List Previous 5 | List Next 5 ]
[Previous Site | Skip Previous Site | Skip Next Site | Next Site]
[ Queue of new members ]
[ Homepage of Plattdeutscher Ring ]

Plattdütsch
Next Site

Diese Beschreibung der plattdeutschen Sprache ist auf dänisch geschrieben. Eine Übersetzung ins Englische The Low Saxon language wurde freundlicherweise von Edward Sproston erstellt.
Fragen und Kommentare bitte an: Hans Christophersen.


Det plattyske sprog



Undervisning i plattysk

Af artikel offentliggjort i »pæd nyt« 1/2, 8. årgang, maj 1978, organ for kreds 163, Dansk Lærerforening i Sydslesvig.

På Garding skole taler ca. 15% af børnene plattysk som modersmål. Derudover er der en enkelt eller to, der har en rimelig færdighed i at udtrykke sig på plat, medens resten har et forbavsende ringe kendskab til sproget, men de kan forstå det, da de ikke kan undgå at komme i berøring med det i deres hverdag. Nogle og halvfems procent af forældrene taler plattysk indbyrdes, men de fleste taler højtysk til børnene ud fra en misforstået forestilling om, at de så vil klare sig bedre i skolen. Det er imidlertid ikke tilfældet. De, der har plattysk som modersmål, er ingenlunde ringere til højtysk end de, der er opvokset med højtysk i hjemmet, men de kan blot et sprog mere. De af vore skolebørn, der er dårligst til højtysk, kan faktisk slet ikke tale plattysk. Men alle kan naturligvis forstå det.
Desværre kan man spore en tilbagegang for det plattyske sprog. Der er færre og færre, der lærer det, og mange gamle udtryk går tabt på grund af påvirkning fra det højtyske. Ejdersted er det sted, hvor plattysk har den stærkeste stilling. Iflg. en 10 år gammel undersøgelse af Kamp & Lindow var der dengang 87% af Ejdersteds befolkning, der talte plattysk, hvorimod 9% kun kunne forstå det. 4% kunne ingen af delene. Men man går glip af for meget, hvis man ikke kan plattysk, som tales f.eks. på alle vore forældre møder.
Den plattyske kultur, som bl.a. sproget står som repræsentant for, har mere til fælles med den danske end den højtyske kultur. Højtysk har jo både sprogligt og kulturelt sit sæde i Sydtyskland. Kort sagt er det sådan, at plattysk er i overensstemmelse med det oprindelige tyske sprog, hvorudfra højtysk er blevet dannet ved lydforskydninger fra omkring 6. årh. e. Chr., og højtysk har så i tidernes løb trængt sig længere og længere nordpå. Højtysk er altså en sydtysk modernisme, hvorimod plattysk er det oprindeligste.
På grund af de gensidige vekselvirkninger mellem dansk og plattysk i det sydslesvigske område er det især inden for det danske skolevæsen en naturlig ting, at der i tysktimerne må bruges tid også på plattysk. Det er derfor påkrævet, at der i de nye sydslesvigske læseplaner for faget tysk kommer et kapitel om plejen af det plattyske sprog. Der er ikke, som nogle uoverlagt tror, en modsætning til det danske i det at gå ind for plattysk, det kan højst være til den højtyske kultur, der også har omfattet nazisme og meget andet. Plattysk sprog og kultur kan gå arm i arm med den danske sag. Det højtyske derimod rummer en helt anden mentalitet. Jeg kan derfor som en god dansker tillade mig at sige: »Det plattyske sprog længe leve!«
Det er fuldt ud forsvarligt at bruge tysktimerne til også at pleje det plattyske sprog, som man vil kunne se af følgende uddrag af et cirkulære fra 1951:
Aus dem Erlaß zur »Pflege der plattdeutschen Sprache« vom 18. 8. 1951 - SchR III C II/101 f.:
(1) In unserer schleswig-holsteinischen Heimat ist die plattdeutsche Sprache die gleich berechtigte Schwester der hochdeutschen. Es ist daher die Aufgabe aller Schulen des Landes, die plattdeutsche Sprache zu pflegen, schon damit die Jugend die Werke der großen plattdeutschen Dichter lesen und ihre Welt erleben kann.
(2) Das Plattdeutsche hat auch eine große Bedeutung für den Menschen, der zur Hauptsache später hochdeutsch spricht. Das niederdeutsche Sprachdenken ist geeignet, das Hochdeutsche immer wieder zur Klarheit des Ausdrucks und zur Einfachheit der Satzbildung zu zwingen. Wer in der Kindheit plattdeutsch gesprochen hat, wobei jedes Wort anschaulich und gegenständlich verstanden wird, vermeidet auch in der hochdeutschen Sprache abgeblaßte Metaphern, unklaren Satzbau und andere Sprachunarten (z.B. Substantivismus). Die in früheren Erlassen geforderte Pflege des Plattdeutschen steht somit nicht im Gegensatz zu dem Ziel des Beherrschens der hochdeutschen Sprache in Wort und Schrift, das allen allgemeinbildenden Schulen gestellt ist.
(3) In der Grundschule wird der Lehrer gut daran tun, in der ersten Zeit nicht nur Plattdeutsch zuzulassen, sondern es, soweit möglich und angebracht, auch selber zu sprechen. Im Gesamtunterricht der ersten beiden Grundschuljahre sowie im heimatkundlichen Unterricht sollten neben hochdeutschen Ausdrücken auch die plattdeutschen Bezeichnungen angewendet, plattdeutsche Gedichte, Lesestücke, Sprichwörter und Lieder, die in den eingeführten Lehrbüchern in genügender Zahl vorhanden sind, gelernt werden. Es ist gut, wenn ein Lehrer, der die plattdeutsche Sprache auch in ihren Gefühlswerten beherrscht, im Anschluß an ein Gedicht unserer großen plattdeutschen Dichter, ein Unterrichtsgespräch auf Plattdeutsch führt.
(4) ... Für die Schülerbüchereien wird die Anschaffung plattdeutscher Bücher empfohlen. Die Kinder sind anzuregen, auch außerhalb des Unterrichts plattdeutsch zu sprechen.
(5) Jedes Kind, das eine schleswig-holsteinische Schule besucht, muß während seiner Schulzeit erfahren, daß Plattdeutsch eine Sprache von hohem kulturellen Wert ist, daß die durch diese Sprache vermittelten Gemütswerte gerade heute unersetzlich sind, und daß die niederdeutsche Mundart keineswegs eine Sprache der »Ungebildeten« ist.

Plattysk kan tages op som emneundervisning i en periode, men kan også drives til stadighed i små bidder ind imellem. I Ejdersted vil det være muligt i en undervisningssituation omkring plattysk at forudsætte sproget i langt højere grad bekendt, end man vil kunne f.eks. på Flensborg-egnen. Men i begge tilfælde gælder det, at eleverne må høre sproget, både den lokale plattyske dialekt og dialekter andetsteds fra. Til dette formål findes der en hel del grammofonplader foruden NDR 2's udsendelser, som man selv kan optage på bånd. (Mandag- fredag kl. 6.07 plattysk morgenandagt, kl. 8.00 »Hör mol en beten to« (ca. 4-5 min.), mandag kl. 20.00 plattysk hørespil og fredag kl. 19.35 Plattdeutsch am Freitagabend). Til litteraturunder visningen kan f.eks. peges på H. H. Holm: »Dor stunn in ole Tieden...« (Husum 1976) med parodier på kendte højtyske forbilleder. De kan sammenlignes med originalen, og tilhørende lydbånd kan skaffes.
Desuden kan man komme ind på sproghistorie, lydmæssige forhold til det højtyske, syntaks og morfologi. Man kan konstatere påvirkninger fra og til andre sprog.
En liste med mere detaljerede forslag blev der desværre ikke plads til, da redaktionen krævede en drastisk afkortning af den oprindeligt indsendte artikel.
Et plattysk øvehæfte ville styrke faget meget. Selv har jeg lavet en række arbejdsblade med plattyske øvelsesopgaver til eleverne her på Garding skole. [...]
For læreren, der vil undervise i plattysk, må nævnes følgende to meget uundværlige bøger, begge af Ivo Braak og udkommet på Verlag Ferdinand Hirt, Kiel, i serien Wegweiser für die Lehrerfortbildung:
Niederdeutsch in Schleswig-Holstein indeholder en tilpas kort sproghistorie samt en oversigt over de enkelte områders specielle sproglige kendetegn med tekstprøver.
Niederdeutsch in der Schule er fuld af gode forslag til den praktiske undervisningssituation.

Nogle år efter denne artikel blev jeg opmærksom på en fortrinlig lille bog af Gustav Friedrich Meyer fra 1923, genudgivet i bearbejdet form i 1983: Unsere plattdeutsche Muttersprache, Sankt Peter-Ording 1983, ISBN 3-921416-24-8.


Om det plattyske sprogs historie

Plattysk (Plattdeutsch, Niederdeutsch) er en fællesbetegnelse for de dialekter, der forblev upåvirkede af den højtyske lydforskydning. Der var to lydforskydninger. Den første, den germanske lydforskydning mellem 5. årh. f. Kr. og 3. årh. e. Kr., er den mest omfattende ændring af de germanske sprog i forhold til det indogermanske grundsprog. Den anden, den højtyske lydforskydning i 6.-7. årh., afgrænsede højtysk fra øvrige tyske dialekter og germanske sprog.
De nedretyske dialekter er således de ældste af de nulevende tyske sprogformer, hvorimod de mellemtyske dialekter delvist og de øvretyske dialekter helt undergik den anden lydforskydnings ændringer.
De ældste skriftlige nedretyske overleveringer er fra 9. årh., hvor oldsaksisk var den dominerende dialekt, som havde mange ligheder med oldengelsk og frisisk.
Det middelnedertyske skriftsprog havde sin storhedstid ca. 1350- 1500, hvor det var det overregionale nord europæiske kommunikationssprog under Hansestædernes handelsmæssige dominans. Dernæst mistede nedretysk sin betydning som skriftsprog, men lever fortsat som talesprog, omgangssprog.
Forrige århundredes dialektlitteratur genoplivede nedretysk som skriftsprog. Jeg vil her specielt nævne ditmarskeren Klaus Groth, der udgav sine første Quickborn-digte i 1849, og mecklenburgeren Fritz Reuter, hvis bøger er oversat til både højtysk og dansk, men en meget lang række af andre forfattere har valgt at skrive på deres modersmål, plattysk, frem for fremmedsproget højtysk, som for de flestes vedkommende er et sprog, de først har lært i skolen.
Jeg vil helst betragte plattysk som et selvstændigt sprog, der er delt op i en række dialekter, men i almindelighed fornægtes sproget denne selvstændige status på trods af, at det germanske sprogs oprindelige lydbestand er fortsat mest uændret og i lige linie frem til vore dages plattysk. At højtysk blev rigs sproget skyldes en række politiske omstændigheder, men ikke mindst den omstændighed, at Luther skrev sin bibeloversæt telse på højtysk. Havde han boet i eksempelvis Holsten, havde han skrevet på nedretysk, og så havde situationen muligvis set anderledes ud. Især bibeloversættelser har haft afgørende indflydelse på rigssprogenes udformning. Derfor er rigsdansk opbygget omkring sjællandsk, og derfor har en række latinske konstruktioner vundet indpas i tysk gennem Luthers oversættelse af den latinske bibel.
Kampen for at bevare det plattyske sprogs stilling blev indledt i slutningen af forrige århundrede af diverse hjemstavnsforeninger. I løbet af dette århundrede er der udgivet mange ordbøger dækkende de forskellige plattyske dialekt områder, og jeg vil ikke mindst nævne professor Otto Mensings store 5-binds Schleswig-Holsteinisches Wörterbuch. I 1973 grundlagdes Institut für niederdeutsche Sprache e.V. i Bremen, som har udgivet en lang række bøger, og som har ansat en række sprogforskere.


Nogle lydforskelle mellem tysk og plattysk

Vil man forsøge at høre sig ind i det plattyske sprog (og kan højtysk), kan nogle lydregler være til stor nytte. Jeg havde, mens jeg boede i Garding i Ejdersted, den oplevelse, at jeg selv hen ad vejen kunne opstille de følgende regler. De er selvføl gelig beskrevet i videnskabelige værker, men sådanne beskrivelser fik jeg først senere adgang til; jeg startede efter naturmetoden.
Lad det være forud sagt, at jeg som udgangspunkt vil beskrive nogle forskelle mellem nuværende højtysk og plattysk, således at jeg vil se bort fra, at nærmere studier har vist mig, at nogle former har en mere forgrenet udviklingshistorie, og ikke alt i det højtyske foneminventar skyldes den højtyske lydforskydning, men middelalderlige lydudviklinger, og ligeledes har plattysk udviklet sig fra hanseaternes skriftsprog til i dag. Eksempelvis hed nyhøjtysk Deich (dige) på middelhøjtysk tîch, og på plattysk hedder det Diek (hvilket i øvrigt også betyder Teich, dam). Mit plattyske udgangspunkt er slesvig-holstensk, nærmere bestemt ejderstedsk.

i, ie -> ei

bi
blieben, bliem
Fieråbend
sniden, snien
swigen, swiegen
Bil, Biel
giezig
stief
Ies
bei
bleiben (werden)
Feierabend
schneiden
schweigen
Beil
geizig
steif
Eis
  licht
wisen, wiesen
Swin, Swien
Wien
min
Langwiel
wiel
Isen
leicht
weisen, zeigen
Schwein
Wein
mein
Langeweile
weil
Eisen

Man ser her og i det næstfølgende, at en del plattyske ord er nærmere ved dansk end højtysk. En del danske håndværksudtryk er direkte plattyske, f.eks. bredbil, en bred økse. En isenkræmmer er en jernhandler.
Lad det være sagt nu, at der ingen regler er uden undtagelser: æg hedder Ei både på højtysk og plattysk.

u, uu -> au

Muul
Fru
Hus, Huus
Muus
duern
Ruum
bruun
Maul
Frau
Haus
Maus
dauern
Raum
braun
luut
Bruut
susen
suur
tuschen
trurig
laut
Braut
sausen
sauer
tauschen
traurig

ü, üü -> eu, äu

hüt
Lüd
Füer
Müüs
Schün
düütsch
Slüüs
Stüer
heute
Leute
Feuer
Mäuse
Scheune
deutsch
Schleuse
Steuer
Füertüch
hüern
Hüser
nü, nie
düütlich
bedüden
düer
oprümen
Feuerzeug
heuern, mieten
Häuser
neu
deutlich
bedeuten
teuer
aufräumen

t, tt -> s, ss, ß

låten
Wåter
eten
weten
dat
natt
beter
lassen
Wasser
essen
wissen
das, daß
naß
besser
Nöt
Slott
bieten
Etig
Fat
flietig
Ketel
Nuß
Schloß
beißen
Essig
Faß
fleißig
Kessel

t -> z

betåhlen
Tähn
tällen
Telt
timmern
Tuun
Tung
bezahlen
Zähne
zählen
Zelt
zimmern
Zaun
Zunge
Tüg, Tüch
twee, twäi
Holt
swart, [swat]
kort
Bolten
Tall, Tåhl
Zeug
zwei
Holz
schwarz
kurz
Bolzen
Zahl

t, tt -> tz, tzt

Nett
Grütt
sitt
Netz
Grütze
sitzt

t, tt -> ßt

he itt
lett
er ißt
läßt

d -> t

Dag, [Dach]
Deel
Disch
Dod, Doud
Siden
nödig
Tag
Teil
Tisch
Tod
Seiten
nötig
verdrägen
Bedruch
Dochter
dansen, danßen
Diek
glieden
ertragen
Betrug
Tochter
tanzen
Teich; Deich
gleiten

ch -> g

he secht
Wech
lecht, leggt
licht, liggt
er sagt
Weg
legt
liegt

k -> ch

rüken
måken
wåken
Såk
kåken
Beker
gliek
rauchen
machen
wachen, wach
Sache
kochen
Becher
gleich
week
ok, ook
Book
Melk
Diek
sik

weich, [Woche]
auch
Buch
Milch
Deich; Teich
sich

p -> f

slåpen
Schåp
gripen
kopen
supen
helpen, hölpen
op
riep
åpen
schlafen
Schaf
greifen
kaufen
saufen
helfen
auf
reif
offen
Lepel
deep
Ååp
sliepen
lopen
Kinddöp
scharp
Dörp

Löffel
tief
Affe
schleifen
laufen
Kindtaufe
scharf
Dorf

p -> pf

Pann
Perd
plegen
Piep
Ploog
Pfanne
Pferd
pflegen
Pfeife
Pflug
Plumen
Pund
Strump
Appel
Damp
Pflaumen
Pfund
Strumpf
Apfel
Dampf

f, ff -> b

half
gifft
blifft
af
halb
gibt
bleibt, [wird]
ab
schrift
afsegeln
afslut[s]

schreibt
absegeln
absolut

w, f -> b

åwer
lewe, lewer
öwer
Duuw, Duuf
aber
lieber
über
Taube
Bookstååw
Huuw, Huuf
alwern

Buchstabe
Haube
albern

Disse ovennævnte lydregler er nok de vigtigste og dem, man bør indprente sig først. Anførelsen af forskellige stavemåder til angivelse af dialektale udtaleforskelle er ikke gennemført. Mange vokaler udtales i Ejdersted diftongeret, andre steder ikke, og det angives oftest ikke i stavemåden; eksempelvis loupen (laufen), eiten/äiten (essen).

Nogle yderligere eksempler på samsvarende lyd er:

a -> e

warden, warrn
Arfen
Barg, Barch
marken
werden
Erbsen
Berg
merken

å, o -> a

Båhn
Bårt, Båårt
Bahn
Bart

e, ee -> ie

fleten
Gevel, Gewel
geneten
Afscheed
Beer
Deenst
fließen
Giebel
genießen
Abschied
Bier
Dienst
Geter
Deel
Been
bleek
breet
Gießer, Gießkanne
Teil
Bein
bleich
breit

i -> e

Finster
Fenster

u -> o

vull
Wull
Buck
Dunner
voll
Wolle
Bock
Donner

o, oo -> au

Ogen
lopen
Boom
kopen
Augen
laufen
Baum
kaufen

o, oo -> u

Hamborg [-ç]
Storm
kort
Hamburg
Sturm
kurz
Schoh
klook
Ploog
Schuh, Schuhe
klug
Pflug

ö -> ü

gröten
höden
Möller
Schört
grüßen
hüten
Müller
Schürze
Böker
gröön
söt
Bücher
grün
süß

ü -> ö

günnen
gönnen

u -> eu

hulen
heulen

ch -> ck

Brüch
trüch, torüch
Brücke
zurück

gg -> ck

Rüggen
Rücken

k -> g

Klock
Glocke

b -> p

buffen
Ribben
puffen
Rippen

p -> b

Puckel
Buckel

w -> f

lewern
Stewel, Steweln
liefern
Stiefel


Den interesserede, der på egen hånd vil i gang med at studere plattysk, vil finde et righoldigt udvalg af novellesamlinger skrevet på plattysk. Det vanskeligste er som regel at komme i gang, så derfor vil jeg anføre tre litteraturhenvisninger og begrænse mig til disse tre, for at listen skal forblive absolut overskuelig:

Günter Harte: »Lebendiges Platt«, Ein Lehr- und Lesebuch, Quickborn-Verlag, Hamburg 1977, 186 Seiten, ISBN 3 87651 057 0.

Wolfgang Lindow: »Plattdeutsches Wörterbuch«, herausgegeben vom Institut für niederdeutsche Sprache, Verlag Schuster, Leer 1984, 257 Seiten, ISBN 3 7963 0215 7.

Gustav Friedrich Meyer: »Unsere plattdeutsche Muttersprache«, Beiträge zu ihrer Geschichte und ihrem Wesen, Verlag H. Lühr & Dircks, Garding 1923.
Überarbeitet und neu herausgegeben von Prof. Dr. Ulf Bichel, Kiel, 2. Auflage Verlag H. Lühr & Dircks, Sankt Peter-Ording 1983 (Inh. Jürgen-Erich Klotz, Westmarken 49, 2252 St. Peter-Ording), ISBN 3 921416 24 8.



E-mail: hc@edb.dk



 

 

The Low Saxon language

by Hans Christophersen



Dansk oversat af Edward Sproston
Deutsch übersetzt von Reinhard "Ron" Hahn




Education in Low Saxon¹

¹translator's note: Low Saxon is a synonym for Low German or "Plattdeutsch"

(From an article published in "pæd nyt" 1/2, 8th year, May 1978, voice of the district
163, Danish Teachers' Union of South Schleswig).

In Garding school around 15% of the children speak Low Saxon as their mother tongue.
Over and above that, there are a small number who have a reasonable proficiency in
expressing themselves in Low Saxon, whilst the rest have a surprisingly poor
knowledge of the language, but they can understand it as they cannot avoid coming into
contact with it in everyday life. Some ninety percent of the parents speak Low Saxon to
each other, but most talk German with their children from a mistaken belief that they
will be more successful in school. This however is not the case. Those who have Low
Saxon as the mother tongue are not poorer speakers of German than those who have
German at home. They merely know another language. Those of our children who are
least competent in High German are not able to speak Low Saxon. All can understand it
however.

Unfortunately it is possible to trace a decline in the Low Saxon language.  Fewer and
fewer people learn it and many old expressions are lost due to High German influence.
Eiderstedt is the place where Low Saxon is entrenched the strongest. According to a
survey ten years ago by Kamp and Lindow, of Eiderstedt's population 87% spoke Low
Saxon, whereas 9% could comprehend it but had no active oral ability. 4% could do
neither of these.  But one misses a good deal, if one does not know Low Saxon which is
spoken for example in all the parent-teacher meetings .

The Low Saxon culture which the language represents has more in common with
Danish than German culture. The cultural and linguistic centre of High German is
without a doubt in southern Germany.  To put it briefly, Low Saxon is in harmony with
the original German language, from whence High German became formed by sound
shifts from around the 6th century AD. High German has in the course of time driven
itself further and further northwards. High German is therefore a south German
modernism, compared to Low Saxon which more closely approaches the original
source.

On account of the mutual influences between Danish and Low Saxon in the south
Schleswig region it is a natural thing, especially within the education system, that
during German lessons Low Saxon may also be used. It is imperative that in the new
south Schleswig school curriculum for German, a chapter is inserted for the upkeeping
of Low Saxon. It is not, as some believe, in opposition to Danish to advocate Low
Saxon. This can be the case with the High German culture, which has embraced Nazism
and a good deal else. The Low Saxon culture may go hand in hand with the Danish
subject. High German, on the other hand, holds a completely different mentality. I can
therefore proclaim myself a good Dane when I say: "Long live Low Saxon!"

It is entirely defensible to use German lessons to maintain the Low Saxon language, as
can be seen from the following extracts from a circular of 1951:


From the ordinance "Maintenance of the Low German Language" of August 18, 1951 -
SchR
III C II/101 f.:

(1) In our homeland of Sleswig-Holstein, Low German is the sister language of High
German, enjoying equal rights. Therefore, it is the task of all schools of the state to
maintain the Low German language, if only for the purpose of enabling our youth to
read the works of the great Low German writers and to experience their world.
(2) Low German is also of great significance to a person who later in life speaks
mainly High German. The manner in which a Low German speaker thinks and expresses
himself/herself is well suited to promoting expressive clarity and syntactic simplicity
in the use of High German. People who used to speak Low German in their childhood -- at
which time every word is understood clearly and concretely -- is likely to avoid trite
metaphors, convoluted sentence structure and other types of bad linguistic habits (e.g.
substantivism). Past decrees calling for the maintenance of Low German thus do not
conflict with the promotion of spoken and written High German proficiency that applies
in all schools.
(3) In the early part of elementary school education, an instructor ought to be
encouraged not only to permit the use of Low German but also to use it himself/herself
if possible and appropriate. In all subjects taught during the first two years of
elementary education as well as in the teaching of subjects of local interest one ought
to use Low German terms alongside High German ones.  Low German poems, stories,
sayings and songs, of which there are plenty in the introduced textbooks, ought to be
learned as well. It is advisable for an instructor with sufficient command of Low
German linguistic nuances to lecture in Low German after the reading of a poem written
by our great Low German poets.
(4) It is recommended that school libraries acquire Low German books. Children are to
be inspired to use Low German outside school as well.
(5) Every child visiting a school in Sleswig-Holstein must be impressed upon during
his/her education that Low German is a language of great cultural value, that
sentiments expressed by way of this language are irreplaceable, and that Low German is
by no means a language of the "uneducated."
Low Saxon can be undertaken as a teaching area for a module or unit, but it can also be
constantly used in small chunks in between. In Eiderstedt it will be feasible in a
teaching situation about Low Saxon to assume that the language is better known than
one could in the Flensborg region for example. However in both cases it is a question of
the pupils having to hear the language - both the local dialect and varieties from other
regions. Towards this end there are available a good many records besides NDR 2's
broadcasts, which one could record onto tape. (Monday-Friday at 6.07 hrs the Low
Saxon morning prayers; 8.00 hrs "Hör mol en beten to" (approx. 4-5 min.); Monday at
20.00 hrs a Low German radio play and on Friday at 19.35 hours "Low German on a
Friday evening"). In  a literary direction one can point to H.H. Holm's "Dor stunn in ole
Tieden..." for example, with parodies on known High German models. These can be
compared with the original, and a corresponding cassette tape be procured.
Outside of this, one can look into language history with the phonological relationship to
High German, as well as syntax and morphology.  One may also establish influences
from other languages.
There was unfortunately not room for a list with more detailed suggestions as the
editorship demanded a dramatic foreshortening of the originally submitted article.
A Low Saxon exercise book will do much to bolster the subject.  I have myself written a
series of worksheets with Low Saxon practice exercises for the pupils here in Garding
[...]
For the teacher who wants to instruct in Low Saxon I can mention the following two
exceptional books, both by Ivo Braak and published by the Verlag Ferdinand Hirt in
Kiel. They appeared in the series "Wegweiser für die Lehrerfortbildung":

Niederdeutsch in Schleswig-Holstein contains a suitable short language history together
with an oversight of the individual areas' particular hallmarks with text examples.
Niederdeutsch in der Schule is well stocked with good suggestions for the real teaching
situation.

Some years after this article appeared I became aware of an excellent little book from
1923 by Gustav Friedrich Meyer. It was republished in 1983 as: Unsere plattdeutsches
Muttersprache, Sankt Peter-Ording 1983, ISBN: 3-921416-24-8.


About the history of Low Saxon


.

Low German (Plattdeutsch, Niederdeutsch) is an encompassing term for the dialects
which remained uninfluenced by the High German Sound Shift. Two sound shifts
occurred. The first, the Germanic sound change between 500 B.C. and 300 AD., is the
most extensive change by the Germanic languages in relation to the Indo-European
parent language. The second shift by High German in the period 600-700 AD.,
separated High German from other German dialects and the other Germanic languages.
The Low Saxon dialects are therefore the oldest of the existing forms of German,
whereas Middle German went partly, and the other German dialects went completely
through the changes of the second sound shift.
The oldest Low Saxon texts now extant are from the 9th century AD.,at the time when
Old Saxon was the dominant dialect. It has many similarities with Old English and Old
Frisian.
Middle Low Saxon had its Golden Age approximately in the period 1350-1500. It
became the super-regional language of communication in northern Europe, during the
commercial dominance of the Hanseatic League. Thereafter Low Saxon lost its
dominance as a written medium, but survived as a colloquial spoken language.
The dialect literature of the last century revived Low Saxon as a literary language.
Special mention in this regard may be accorded to the dialect poet Klaus Groth. He
published his first "Quickborn" poems in 1849. Work also appeared from the
Mecklenburger Fritz Reuter, whose books were translated both into High German and
Danish. A great many other writers have chosen to write in their mother tongue, Low
Saxon, instead of the foreign High German, as for most concerned it is the language
which they first learnt in school.
I prefer to consider Low Saxon as an independent language which is composed of a
number of dialects, but in general the language is denied this independent status. This
being despite the fact that the Germanic languages' original phonological condition has
continued most unchanged and in a direct line in our modern day Low Saxon. That
High German became the national language was the cause of a string of circumstances,
not least that Luther wrote his Bible translation in High German. For example had
Luther have lived in Holstein, he would have written in Low Saxon and the situation
could well have been different. Bible translations in particular have had a decisive
effect on the development of national languages. Standard Danish is therefore
constructed around Sealandic (the dialect of Sjæland), and a number of Latin
constructions have won acceptance into German through Luther's translation of the
Latin Bible.
The effort to preserve the Low Saxon language was begun at the close of the last
century by various native societies. In the course of this century many dictionaries have
been published covering the different Low Saxon dialect areas, not the least of which is
Professor Otto Mensings huge 5 volume Schleswig-Holsteinisches Wörterbuch. In
1973 the Institut für niederdeutsche Sprache was established in Bremen. It has since
published a series of books and employs a number of linguists.



Some differences in sound between High German and Low Saxon.


If one wants to try to acquaint oneself with Low Saxon (and knows High German),
some sound rules can be of great use. When I was living in Garding in Eiderstedt I had
the experience that I could set up the following rules along the way. Of course they are
described in scientific works, but I got access to such descriptions later - I began with
the natural approach. I must say now that as my point of departure I shall describe some
differences between present High German and Low Saxon and in so doing deviate from
what more recent studies have shown me - that some forms have a more branching
history of development and that not everything in the High German phonological sphere
has been caused by the High German Sound Shift, but rather mediaeval sound
developments, and that Low Saxon has developed itself directly from the Hanseatic
literary language up to today. By way of example, the High German Deich (dike) is in
Middle Low Saxon tîch, and in Low Saxon Diek (which besides that also means Teich,
pond). I am using the Schleswig-Holsteinish dialect of Low Saxon, or to be more
specific, Eiderstedtish.

i, ie -> ei

bi
blieben, bliem
Fieråbend
sniden, snien
swigen, swiegen
Bil, Biel
giezig
stief
Ies
bei
bleiben (werden)
Feierabend
schneiden
schweigen
Beil
geizig
steif
Eis
  licht
wisen, wiesen
Swin, Swien
Wien
min
Langwiel
wiel
Isen
leicht
weisen, zeigen
Schwein
Wein
mein
Langeweile
weil
Eisen

It can be seen here and in what follows, that an amount of the Low Saxon words are closer to Danish than High German. A number of Danish handicraft terms are directly from the Low Saxon - for example, bredbil, a broad axe. An isenkræmmer (ironmonger) is an iron dealer. It must be said now that there are no rules without exceptions: "egg" is called Ei in both High German and Low Saxon.

u, uu -> au

Muul
Fru
Hus, Huus
Muus
duern
Ruum
bruun
Maul
Frau
Haus
Maus
dauern
Raum
braun
luut
Bruut
susen
suur
tuschen
trurig
laut
Braut
sausen
sauer
tauschen
traurig

ü, üü -> eu, äu

hüt
Lüd
Füer
Müüs
Schün
düütsch
Slüüs
Stüer
heute
Leute
Feuer
Mäuse
Scheune
deutsch
Schleuse
Steuer
Füertüch
hüern
Hüser
nü, nie
düütlich
bedüden
düer
oprümen
Feuerzeug
heuern, mieten
Häuser
neu
deutlich
bedeuten
teuer
aufräumen

t, tt -> s, ss, ß

låten
Wåter
eten
weten
dat
natt
beter
lassen
Wasser
essen
wissen
das, daß
naß
besser
Nöt
Slott
bieten
Etig
Fat
flietig
Ketel
Nuß
Schloß
beißen
Essig
Faß
fleißig
Kessel

t -> z

betåhlen
Tähn
tällen
Telt
timmern
Tuun
Tung
bezahlen
Zähne
zählen
Zelt
zimmern
Zaun
Zunge
Tüg, Tüch
twee, twäi
Holt
swart, [swat]
kort
Bolten
Tall, Tåhl
Zeug
zwei
Holz
schwarz
kurz
Bolzen
Zahl

t, tt -> tz, tzt

Nett
Grütt
sitt
Netz
Grütze
sitzt

t, tt -> ßt

he itt
lett
er ißt
läßt

d -> t

Dag, [Dach]
Deel
Disch
Dod, Doud
Siden
nödig
Tag
Teil
Tisch
Tod
Seiten
nötig
verdrägen
Bedruch
Dochter
dansen, danßen
Diek
glieden
ertragen
Betrug
Tochter
tanzen
Teich; Deich
gleiten

ch -> g

he secht
Wech
lecht, leggt
licht, liggt
er sagt
Weg
legt
liegt

k -> ch

rüken
måken
wåken
Såk
kåken
Beker
gliek
rauchen
machen
wachen, wach
Sache
kochen
Becher
gleich
week
ok, ook
Book
Melk
Diek
sik

weich, [Woche]
auch
Buch
Milch
Deich; Teich
sich

p -> f

slåpen
Schåp
gripen
kopen
supen
helpen, hölpen
op
riep
åpen
schlafen
Schaf
greifen
kaufen
saufen
helfen
auf
reif
offen
Lepel
deep
Ååp
sliepen
lopen
Kinddöp
scharp
Dörp

Löffel
tief
Affe
schleifen
laufen
Kindtaufe
scharf
Dorf

p -> pf

Pann
Perd
plegen
Piep
Ploog
Pfanne
Pferd
pflegen
Pfeife
Pflug
Plumen
Pund
Strump
Appel
Damp
Pflaumen
Pfund
Strumpf
Apfel
Dampf

f, ff -> b

half
gifft
blifft
af
halb
gibt
bleibt, [wird]
ab
schrift
afsegeln
afslut[s]

schreibt
absegeln
absolut

w, f -> b

åwer
lewe, lewer
öwer
Duuw, Duuf
aber
lieber
über
Taube
Bookstååw
Huuw, Huuf
alwern

Buchstabe
Haube
albern

The above stated sound rules are certainly the most essential and those one ought to get to know first. The citation of different modes of spelling for the representation of dialectal pronunciation differences is not consistent. Many vowels are diphthongised in Eiderstedt, but not in other places, and it is more often not represented in the spelling. For example, loupen (run), eiten/äiten (eat). Some further examples in corresponding sounds are:

a -> e

warden, warrn
Arfen
Barg, Barch
marken
werden
Erbsen
Berg
merken

å, o -> a

Båhn
Bårt, Båårt
Bahn
Bart

e, ee -> ie

fleten
Gevel, Gewel
geneten
Afscheed
Beer
Deenst
fließen
Giebel
genießen
Abschied
Bier
Dienst
Geter
Deel
Been
bleek
breet
Gießer, Gießkanne
Teil
Bein
bleich
breit

i -> e

Finster
Fenster

u -> o

vull
Wull
Buck
Dunner
voll
Wolle
Bock
Donner

o, oo -> au

Ogen
lopen
Boom
kopen
Augen
laufen
Baum
kaufen

o, oo -> u

Hamborg [-ç]
Storm
kort
Hamburg
Sturm
kurz
Schoh
klook
Ploog
Schuh, Schuhe
klug
Pflug

ö -> ü

gröten
höden
Möller
Schört
grüßen
hüten
Müller
Schürze
Böker
gröön
söt
Bücher
grün
süß

ü -> ö

günnen
gönnen

u -> eu

hulen
heulen

ch -> ck

Brüch
trüch, torüch
Brücke
zurück

gg -> ck

Rüggen
Rücken

k -> g

Klock
Glocke

b -> p

buffen
Ribben
puffen
Rippen

p -> b

Puckel
Buckel

w -> f

lewern
Stewel, Steweln
liefern
Stiefel

Those who are interested and want to learn Low Saxon by self-study will find a abundant selection of short story collections written in the language. Generally speaking it is most difficult to get started, so I will therefore cite three literary references and limit myself to these three, in order that the list does not become superfluous:

Günter Harte: Lebendiges Platt, Ein Lehr- und Lesebuch, Quickborn-Verlag, Hamburg 1977, 186 Seiten, ISBN 3 87651 057 0.

Wolfgang Lindow: Plattdeutsches Wörterbuch, herausgegeben vom Institut für niederdeutsche Sprache, Verlag Schuster, Leer 1984, 257 Seiten, ISBN 3 7963 0215 7.

Gustav Friedrich Meyer: Unsere plattdeutsche Muttersprache. Beiträge zu ihrer Geschichte und ihrem Wesen, Verlag H. Lühr & Dircks, Garding 1923. Überarbeitet und neu herausgegeben von Prof. Dr. Ulf Bichel, Kiel, 2. Auflage Verlag H. Lühr & Dircks, Sankt Peter-Ording 1983 (Inh. Jürgen-Erich Klotz, Westmarken 49, 2252 St. Peter-Ording), ISBN 3 921416 24 8.

Edward Sproston: Middelnedertyske påvirkninger i de skandinaviske sprog.


Contact the author: hc@rostra.dk