Frederik Carl Christian Galatius, sløjdpioner, i mange år lærer i Nejlinge ved Helsinge, som han flyttede til fra Frederiksberg i 1893, samt underviser på Dansk Sløjdlærerskoles feriekurser fra 1887.
Frederik Galatius var født 11. september 1855 i Haderslev som søn af skomagermester Carl Christian Galatius og hustru Anna Margrethe Ildved (i Haderslev kirkebog står der Ildved, i Helsinge kirkebog ved Fr. Galatius's død står der Ilvig). Han blev gift med Boline Thomine, f. Sørensen, født 6. juli 1856 i Sct. Hans Sogn, Hjørring.
I folketællingen i 1901, Skolen i Nejlinge, Helsinge-Valby Kommune, Matr.nr. 1a finder vi Frederik Galatius med hustru og 9 børn, heriblandt den senere sløjdinspektør i København, Gunnar Galatius:
Se også: Wikipedia.
Kilde: Dansk Skolesløjd 1920, p. 25-28. Kirkebøger (Haderslev og Helsinge). Folketællingslister.