20 år er gået!
I år [1993] har Latinlærerforeningen 20-års jubilæum, og bestyrelsen har bedt mig om at tænke tilbage og fortælle lidt om dengang, da det hele startede, for jeg var såmænd med dengang og kan slet ikke forstå, at der er gået så mange år. Jeg vil dog koncentrere mig om begyndelsen, men dog kun ret så fragmentarisk.

Stiftet 13. oktober 1973
Den stiftende generalforsamling fandt sted lørdag den 13. oktober 1973, så denne dato skal vel sagtens regnes for foreningens officielle fødselsdag, men for mig var starten engang i april 1973, da jeg indtrådte i den provisoriske bestyrelse, der gjorde et stort arbejde for latinen allerede inden den stiftende generalforsamling et halvt år senere.

Elio Acunto de Lorenzo
Skal jeg fortælle, hvem der var initiativtageren, er svaret helt klart. Det var den meget foretagsomme italiener Elio Acunto de Lorenzo, der underviste på KDAS og derudover var ministeriets centrale studielektor for latin på seminarierne. Den første forening, Elio fik sat i gang, var Latinerforeningen for seminariernes latinlærere i starten af 1973. Den 30. januar 1973 blev der på Elios initiativ afholdt et møde for latinlærere i det altid latinaktive Sønderjylland på øvelsesskolen i Haderslev, hvilket blev fulgt op af artikler af Elio i »Folkeskolen« (bl.a. nr. 8/1973) og »Tidens Skole«, hvori han efterlyste lærere, der var interesseret i dannelsen af en landsdækkende latinlærerforening, og jeg skrev til ham og meddelte, at jeg var interesseret i at blive medlem, hvis foreningen også optog lærerstuderende med latin som liniefag. Senere i latinlærerforeningens provisoriske bestyrelses regeringstid henvendte Elio sig til mig med opfordring til at organisere en forening for lærerstuderende med latin som liniefag, hvilket jeg gjorde. Det blev til Societas Latina, der imidlertid blev opløst, da jeg efter bestået lærereksamen fratrådte som formand, men også denne forening var faktisk Elios initiativ. Tre latinforeninger har han altså på samvittigheden, og selv om jeg ikke ved det med sikkerhed, er jeg tilbøjelig til at tro, at han om ikke initiativtager, så i hvert fald havde en finger med i spillet ved dannelsen af Latinsk Samarbejdskomité, der blev stiftet som et samarbejdsorgan mellem universiteter, seminarier, gymnasier og folkeskole, altså et koordinerende samarbejde for latinundervisning på alle niveauer.

Provisorisk bestyrelse april 1973
Blandt de omkring 40 lærere, der havde reageret på Elios artikler i »Folkeskolen« og »Tidens Skole« og tilkendegivet, at de var interesseret i at være med i en kommende latinlærerforening, håndplukkede han en lille håndfuld, som han ringede til og inviterede til et møde hjemme hos sig selv en aften i april 1973, hvor en selvbestaltet, foreløbig bestyrelse nedsatte sig. Af deltagerne i dette møde kan jeg ud over mig selv kun huske Karen Margrethe Evold fra Rungsted, der imidlertid kun virkede i den provisoriske bestyrelses periode, men dog blev valgt til førstesuppleant på den stiftende generalforsamling, og Lise Klercke, der kom for sent, og var ledsaget af sin mand, Paul, der var tandlæge og havde en fortid med foreningsarbejde inden for Tandlægeforeningen, hvis vedtægter kom til at danne det første udkast til Latinlærerforeningens vedtægter. Praktikleder og øvelsesskolelærer Vagn Nielsen fra Haderslev deltog ikke, men blev adjungeret i den provisoriske periode og valgt til bestyrelsens første sekretær, en funktion, jeg overtog i slutningen af 1970-erne og bestred, indtil jeg i 1990 ønskede at udtræde af bestyrelsen efter 17 år.
Efter det indledende møde hos Elio i april 1973 blev – så vidt jeg husker – alle de efterfølgende møder indtil generalforsamlingen i oktober holdt hos Lise Klercke i Bagsværd, og hun blev Latinlærerforeningens første formand.

Relationer udadtil
Allerede den provisoriske bestyrelse gjorde sig en del tanker om relationerne til andre organisationer. I slutningen af juni 1973 opnåede vi anerkendelse af Danmarks Lærerforening, men vigtigt for bestyrelsen var det også at forsøge at blive optaget i »Sprogsam«, hvortil ansøgning om optagelse dog først blev sendt 11. februar 1974, og først den 15. marts 1975 blev vi optaget og fik et fagudvalg for latin med Signe Holm-Larsen som formand. Medlemmerne har herefter modtaget bladet »Sproglæreren« indeholdende den latinske brevkasse »Forum Romanum«, som Jørn Namer grundlagde.

Også private realskoler...
Foreningens første arbejdstitel var »Sammenslutningen af latinlærere i folkeskolen«, og på baggrund af en samarbejdsaftale mellem Danmarks Lærerforening og de faglige foreninger af 21. juni 1973 stod der i et tidligt udkast til vedtægter, at der som medlemmer kunne optages lærere, som var medlem af Danmarks Lærerforening. Vagn Nielsen gjorde imidlertid opmærksom på, at det ville være en stor fejl at glemme de private realskoler, hvis lærere ville være et stort potentiale, der ikke måtte udelukkes, så foreningens endelige navn blev »Latinlærerforeningen«, og vedtægterne kom ikke til at indeholde noget krav om medlemsskab af DLF.

Henvendelse til Læseplansudvalget
Den provisoriske bestyrelses vigtigste handling har formentlig været henvendelsen til det daværende læseplansudvalgs faggruppe 7, som resulterede i et to-timers møde, som Vagn Nielsen deltog i. Det bemærkelsesværdige er, at faggruppen var åben over for latinens filologiske værdi, men man var knap så positiv over for fagets kulturelle værdier. Imidlertid synes det, som om Latinlærerforeningens dannelse i høj grad har bidraget til fagets bevarelse i folkeskolen en del år frem i tiden.

Styrkelse af kulturelt indhold
De kulturelle værdiers inddragelse i undervisningen skulle imidlertid vise sig at blive fremtiden. De tre dannede latinforeninger og senere Latinsk Samarbejdskomité arbejdede for dette mål, og førnævnte Elio gjorde sammen med sin kone Jane og Mogens Hindsberger, Svend Aage Outzen og den senere fagkonsulent Signe Holm-Larsen noget ved det, idet de skabte det gennembrydende værk, Via Latina, der så at sige skulle blive gamle, agtværdige »Mikkelsens« afløser. Mikkelsens latinbog fra 1878 var dengang den mest brugte begynderbog, og at den i 1978 kunne udkomme i en 100-års jubilæumsudgave, viser, at den havde visse kvaliteter, men forskolen bestod af løsrevne sætninger uden indbyrdes sammenhæng, og der var intet egentligt kulturindhold, kun to krigsberetninger. Dog fortælles det, at en tidlig udgave skal have indeholdt sætningen »Naboens datter har fået tvillinger« efterfulgt af sætningen »Far vasker sine hænder«, hvilket ikke er tvetydigt på latin, men det skal have vakt munterhed hos eleverne, hvorfor sætningskonstellationen blev ændret; desværre, for hvorfor skal latin være så kedeligt? Allerede i midten af tresserne fik vi de første væsentlige forsøg i begynderbøger på at indføre sammenhængende tekster i undervisningen, men det egentlige gennembrud kom først i 1975 med Via Latina, der samtidig tog sig for at give en gennemgang af vigtige aspekter af romersk-latinsk kulturhistorie, og med gennembrud mener jeg det faktum, at Via Latina fortrængte Mikkelsen som den mest benyttede begynderbog.

Bestyrelsen oktober 1973
På den stiftende generalforsamling på Blågård Seminarium 13. oktober 1973 valgtes følgende til den første bestyrelse: Lise Klercke (formand), Gunnar Nielsen (kasserer), Vagn Nielsen (sekretær), Hans Christophersen (repræsentant for Societas Latina) og Lis Povelsen (nu Lis Ravn); som suppleanter K. M. Evold og Inge Christensen, og til revisorer valgtes Paul Klercke og Kirsten Wagner Madsen.

Fagkonsulent for latin
Noget af det første, vi foretog os efter den stiftende generalforsamling, var at rette henvendelse til undervisningsdirektør Hans Jensen for at få besat stillingen som fagkonsulent for latin, og Lise Klercke var til møde med ham midt i november 1973. Hans Jensen stillede sig positivt til latin i folkeskolen og lovede, at der ville komme en løsning på konsulentproblemet i starten af skoleåret 1974/75. I mellemtiden ville fagkonsulenten for fransk, Karl Erik Jørgensen, også tage sig af latin. Siden fulgte den stærke kvinde, Signe Holm-Larsen, efter som fagkonsulent i en årrække, og hun klarede den vanskelige manifestation af et truet fag på glimrende vis. Nihil sine Signe.

Latinsk Samarbejdskomité
Latinlærerforeningen var ikke med i planlægningen af Latinsk Samarbejdskomité (LSK). Vi har i arkivet et brev af 6/9-74 fra Lise Klercke til komitéen på Jørn Namers adresse, hvori det hedder, at man har erfaret, at komitéen er blevet dannet, men er forbavset over at skulle erfare det ad bagveje. Latinlærerforeningen føler sig gået i bedene og beder komitéen stille sine aktiviteter i bero, indtil den har fået en korrekt parlamentarisk sammensætning, og komitéen opfordres til at lade sig repræsentere på vor generalforsamling 12. oktober 1974. Trods dette barske brev endte det dog i fred og fordragelighed. Samarbejdskomitéen blev på generalforsamlingen repræsenteret af Elio Acunto de Lorenzo, der redegjorde for komietéens arbejde og beklagede, at Latinlærerforeningen endnu ikke var blevet repræsenteret. Dernæst blev vores bestyrelse repræsenteret i komitéen, og latinens vanskelige situation taget i betragtning var der heller ikke råd til at spilde kræfterne på intern kævl latinforkæmperne imellem. Og i sin sidste formandsberetning udtrykte Lise Klercke en varm tak til LSK »for utrættelig inspiration«.

Latin placeret i 1975-loven
Det var folkeskoleloven af 1975, der var i støbeskeen, da Latinlærerforeningen så dagens lys. Selv om mange kræfter var positive over for latin, havde faget også mange modstandere. Uden Latinlærerforeningen ville latin ikke være blevet bevaret som folkeskolefag dengang, men desværre skulle jo værre tider vise sig allerede sidst i 1970'erne, hvilket også førte til en alvorlig tilbagegang i vort medlemstal. Men kampen i de allerførste år var altså en succes.

Fagudvalg
Den 15. marts 1975 blev vi optaget i Sprogsam med eget fagudvalg. Selv om det er Latinlærerforeningens 20-års jubilæum, der nu skal fejres [1993], må vi ikke glemme, at det måske største fagpolitiske arbejde er blevet udført under fagudvalgets auspicier. Signe Holm-Larsen var den første fagudvalgsformand for latin. Hun afløstes af Vagn Nielsen i 1976, og senere var bl.a. Morten Stenbæk formand i en årrække. Af fagudvalgets personkreds gennem årene kan endvidere nævnes Birgit Maul, Kirsten Wagner, Jørn Namer, Erik von Würden, Lea Pedersen, Ingrid Buntzen, Kurt Rasmussen, Svend Aage Outzen, Lise Klercke, Gerd Thomassen.

Medlemstal
Det hele begyndte beskedent med under en halv snes medlemmer, men efter den første generalforsamling voksede antallet støt. 26/1-74 var der 17 medlemmer, 23/3-74 var det vokset til 29 medlemmer, første halvår af 1976 var der 90 medlemmer og i andet halvår 114. Året 1980 har nok været toppen med 187 medlemmer. Ved generalforsamlingen i 1981 måtte det konstateres, at fagets forringede stilling havde ført til en medlemstilbagegang på ca. 40, så der nu var under 150 medlemmer; i 1982 og 1983 var der omkring 120 medlemmer, i 1987   86 medlemmer. Den stærke tilbagegang taget i betragtning synes jeg, det er ganske tilfredsstillende, at vi i 1992 kunne have omkring 70 medlemmer. (I 1998 er der 46 medlemmer).

Kurser
Det er blevet en tradition, at generalforsamlingen finder sted i forbindelse med vores årlige januarkursus, men gennem mange år har der også været en efterårskonference. Inden det blev til egentligt kursus, må den første spæde start kunne siges at have været Signe Holm-Larsens foredrag om pædagogiske aspekter i latinundervisningen forud for generalforsamlingen på Jonstrup Statsseminarium i oktober 1974. Fra 1977 til 1982 var vi på Skarrildhus ved Kibæk og 1983-1987 på Hornstrupcentret ved Vejle; 1988-1991 var det Løgumkloster Refugium. Det var de faste tilholdssteder; de andre år har været enkeltstående begivenheder. Men alle årene har der været budt på et righoldigt kursusprogram på 2-3 dage. I flere år var efterårets lidt mindre kursustilbud vores Haderslev-konference. Det er dog også blevet til et par udlandsrejser. I forbindelse med disse arrangementer står vi i gæld til Latinlærerforeningens mange samarbejdspartnere, herunder Latinerforeningen, Klassikerforeningen og selvfølgelig fagudvalget under Sprogsam.

Et uddøende fag?
Vi fik en god placering i 1975-loven. Vi blev alvorligt svækket i 1979, da latin blev forvist til at være valgfag i 10. klasse, og nu er latin ude af folkeskolen, selv om vi håber at få faget ind i varmen igen. Hele denne historie føler jeg mig ikke mægtig at udrede, men lidt af starten beskrev Vagn Nielsen i sin 10-års oversigt i 1983. I 1979 fik vi hvidbogen »Latin – et skoleeksempel« indeholdende debatten fra landets aviser med mange fortalere for latinen, men det har desværre ikke hjulpet. Hvad er fremtiden?

Jubilæet blev fejret ved en sammenkomst på Koldinghus, hvor vi spiste frokost sammen. Der var mødt 28. Formanden, Lea Holm Pedersen, bød velkommen, og senere fortalte Hans Christophersen om foreningens start i 1973 og dens første år, hvorefter han gik over til at tale om latin på Internettet. Dernæst talte Svend Aage Outzen med udgangspunkt i Kong Christian IV's latinske stilebog, som er udgivet af Klassikerforeningen, og Erik von Würden talte med udgangspunkt i Alf Ahlbergs 6-binds værk fra 60'erne om vor kulturarv, om humanisme, kultur og de gamle grækere og romere, om humanitas-idealet m.v. Under frokosten talte næstformanden, Hans Henning Ørberg, og han læste en tekst af Winston S. Churchill, som beskriver hans første møde med latinen, men på en ganske anden måde end den, som nutidige elever kommer ud for.
Samtidig med deltagelsen i Latinlærerforeningens 25-års jubilæum var der mulighed for at se museet på Koldinghus, hvor der i perioden 28. august 1998 til 10. januar 1999 i sydfløjen vises en omfattende udstilling med antikt guld og smykker fra Pompeji, der blev begravet under vulkansk aske fra Vesuv i år 79. Desuden vises, hvad danske kvinder og mænd af høj stand bar herhjemme på samme tid.   Blandt udstillingens topstykker er det gulddiadem, der blev fundet i den kejserlige villa. Udstillingens genstande kommer fra Pompejimuseet, Nationalmuseet i Napoli, Nationalmuseet i København (Antiksamlingen), Thorvaldsens Museum og Ny Carlsberg Glyptoteket.