Hans Christophersen
Det danske sprog i Sydslesvig
1979
© Rostras Forlag 1985, 1991
3. udgave 1996 på WWW
Illustrationer: Henning Nielsen & Bent Flensbak et al.
Hans Christophersen (født 1952) var lærervikar på
de danske skoler i Bøl og Strukstrup i Angel januar-marts 1975
og dernæst lærer på Garding danske Skole i Ejdersted
1975-1979. Lærer på Sjælland 1979-1985, derefter programmør 1988-2003, lærer 2004-08.
Indhold
- Det danske sprog i Sydslesvig
- Sydslesvigsk
- Dialekt eller forkert rigsdansk?
- Udtryk og udtale
- Ordforrådet
- Nogle eksempler
- Rigsdanskere
- Tyske fremmedord
- Sprogbrug
- Sprogfælder
- Brugbare, men på rigsdansk sjældnere udtryk
- Danske udtryk, sydslesvigeren kan misforstå
- Ordstilling
- Tempusbrug
- Modalverber
- Præpositioner
- Refleksive pronominer
- Genitiv
- Adverbialer
- Sydslesvigismerne er rodfæstede
- Eksempelsamling
- Talte sætninger fra Lille Klaus-CD-ROM'en 1998
- Opslagstavle: sprogblomster
- Links
- Die gesprochene Umgangssprache in Norddeutschland
- Det plattyske sprog
Det danske sprog i Sydslesvig
Sydslesvigsk
Sydslesvigdansk eller blot sydslesvigsk omfatter ifølge min
definition de punkter, hvor udtryksmåden adskiller sig fra den
sprogbrug, der er anerkendt som normalt rigdansk. Under sydslesvigsk
henregner jeg i denne forbindelse ikke den sønderjyske dialekt,
der tales i visse sogne lige syd for grænsen, men kun
højsproget, die Hochsprache, dvs. rigsdansk med de sydslesvigske
tillempninger og særegenheder.
|
Er jeg rigtigt forbundet?
BF |
Det er ikke så mange af de dansktalende i Sydslesvig, der kan
sønderjysk, og de, der kan, er som regel vokset op med det i
hjemmet. Ifølge lærer Johan Mikkelsen i Læk, der
leder den sønderjyske amatørteatergruppe »Æ
Amatøer«, tales det bedste sønderjysk syd for
grænsen af tysksindede personer, der ikke hverken forstår
eller taler dansk rigssprog. Deres ordforråd og hele
udtryksmåde er blevet holdt fri for fremmed indflydelse,
hvilket ellers er det, der får dialekterne
til at forfalde lidt efter lidt. Eksempelvis ser man også,
hvordan mange ord forsvinder i plattysk og erstattes af højtyske
gloser, fordi sprogbrugerne behersker begge sprog, og fordi sprogene
ligger så tæt ved hinanden.
Dialekt eller forkert rigsdansk?
I medfør af ovenstående kunne man mene, at dansk og tysk trods
store ligheder lå så langt fra hinanden, at de ikke ville
have den helt store indflydelse på hinanden, men en nærmere
undersøgelse viser, at det har de faktisk. I sydslesvigerens
danske sprog trænger der en række germanismer ind, men som
oftest betegner vi dem som sydslesvigismer, dels på grund af
deres almindelige udbredelse - mange er slet ikke klar over, at de
udtryk, de anvender, er ukorrekt rigsdansk - dels på grund af
sydslesvigerens specielle stilling som dansksindet syd for grænsen;
han ville fornemme det unødig negativt, hvis man kaldte hans
sprog tyskpræget. Enkelte går ind for at kalde sydslesvigsk
en dialekt, men det er et synspunkt, jeg ikke kan tilslutte mig, men
det må være ud fra en tanke om, at dialekt er det, der
adskiller sig fra rigssproget, ergo er det en dialekt. Det, de
ønsker at opnå ved denne definition, er at man ikke
må kalde sydslesvigismerne for fejl, men i praksis stemmer
sydslesvigismerne overens med de fejl, som enhver tysker, der ikke
behersker det danske sprog til fulde, vil komme til at begå.
Det er således udelukkende en høflighedsgestus at tale
om en dialekt.
Mange sydslesvigere er vokset op med tysk som hjemmesprog og har
først lært dansk i skolen. Selv om de også skulle
have gået i dansk børnehave, vil det i de fleste
tilfælde være sådan, at de opnår større
sikkerhed i det tyske sprog end i det danske. De bliver daglig udsat
for at høre de sydslesvigske udtryk, sydslesvigismerne,hvorimod der normalt ikke er nogen særlige kendetegn ved deres
tyske sprog til forskel fra nordtysk talesprog (Umgangssprache) i
øvrigt.
Udtryk og udtale
En hel række forskelle mellem rigsdansk og sydslesvigsk kan man
finde frem til ved så at sige at læse Kapers tyske grammatik
omvendt. De steder, hvor der er specielle forskelle, er der også
en fælde. Nogle af tilfældene kan findes i følgende
eksempelsamling, der vel at mærke kun giver nogle smagsprøver,
men langt fra er fuldstændig. Ved at studere aviser og blade udgivet
i Sydslesvig vil man kunne finde en række yderligere eksempler.
Men først og fremmest er det givtigt at lytte til talesproget,
også fordi skriftbilledet intet siger om udtalen. Udtalen er et
meget broget kapitel spændende lige fra den udpræget tyske
accent til den perfekte rigsdanske udtale. Dertil kommer så en
sønderjysk præget udtale, som findes hos nogle af dem,
der er vokset op med sønderjysk som modersmål.
Ordforrådet
Det sydslesvigske ordforråd omfatter en række på
rigsdansk ubrugelige ord, hvoraf nogle imidlertid umiddelbart
forstås, og andre kræver tyskkundskaber hos
tilhøreren. Som regel drejer det sig om for direkte oversatte
udtryk. En række ord er ubrugelige, fordi de fører
til misforståelser, især når tilhøreren
er uforberedt på de sydslesvigske specialiteter.
|
Han lavede kørekort i går
er machte gestern den Führerschein; bestod
køreprøven
HN |
Der er derudover en gruppe brugbare ord og udtryk, som
også kan bruges på rigsdansk, men som er kendetegnende
for sydslesvigsk, fordi de her bruges hyppigere end hjemme i kongeriget
på grund af ligheden med den tyske udtryksform, hvorimod en
anden form, der er den hyppigste i Danmark, så godt som ikke
høres her. Men både fra gruppen af brugelige og ubrugelige
ord og udtryk er der nogle, man kan finde i Ordbog over det Danske Sprog;
det er for de ubrugelige udtryks vedkommende nogle, hvor betydningen
har ændret sig, f.eks. at betakke sig i betydningen at sige tak for.
Nogle eksempler
Han er meget undervejs (ist viel unterwegs - er ofte ude at
køre, han ligger meget på landevejen).
Hvornår går det løs? (Wann geht es los? -
Hvornår begynder det? - f.eks. et stævne).
Han lavede kørekort i går (- machte gestern den
Führerschein, bestod køreprøven).
Hvornår kører vi løs? (Wann fahren wir los?
- Hvornår kører vi? Hvornår kører vi afsted?).
Han har lavet anden lærerprøve (Er hat die 2.
Lehrerprüfung gemacht - en tysk lærereksamen består af
to dele - han har bestået anden del af lærereksamen).
Jeg har kogt i eftermiddags (lavet mad).
Der kan købes billetter ved aftenkassen (an der Abendkasse
- dvs. ikke i forsalg, men ved den kasse, der er ved indgangen selve den
aften, hvor arrangementet finder sted - der kan købes billetter
ved indgangen).
Jeg har fået en termin ved lægen (einen Termin beim
Arzt - jeg har fået en tid hos lægen).
Hvis der ikke er flere ordmeldinger til kasseberetningen, ...
(Wortmeldung - Kassenbericht - hvis der ikke er flere, der vil have
ordet i forbindelse med regnskabsaflæggelsen, ...).
Hvor meget har han haft? (gehabt - Hvor meget har han fået?
nemlig: spiritus; i betydn. indtaget).
|
Bilopklæber
(mærkat, klistermærke)
|
Opklæber (Aufkleber - mærkat, f.eks. til at sætte
bag på en bil; Dansk Generalsekretariat reklamerede en overgang med
bilopklæbere fra Sprogforeningen med teksten »Vi taler
dansk«; ordet klistermærke kom i brug sidst i 1970'erne i
Danmark).
Mine i kuglepen (Mine - patron).
Strømudfald (Stromausfall - strømafbrydelse,
strømsvigt).
Kogerecept (Kochrezept - madopskrift).
Må jeg lave med? (Mitmachen - Må jeg være med?
f.eks. sagt af barn, der ønsker at lege med i en gruppe).
Husmester (Hausmeister - pedel, gårdmand eller
vicevært).
Det giver mange muligheder (es gibt - der er mange muligheder).
Den slags giver det ikke mere (gibt es - Den slags findes ikke mere).
De betræffende personer (Die betreffenden Personen - de
pågældende personer).
|
Det er faldet mig op
( mir aufgefallen; jeg har lagt mærke til)
HN |
Bilen springer ikke an (anspringen - Bilen vil ikke starte).
Vi trækker om i en uge (Wir ziehen in einer Woche um -
Vi flytter om en uge).
Han kommer alle ti minutter (alle 10 Minuten - Han kommer hvert
tiende minut).
Jeg har endnu ingen cykel, men jeg skal få en (werde eins
bekommen - Jeg har endnu ikke en cykel, men jeg får en [ell.: men
jeg skal have en]).
Kan du besørge mig noget papir, muligst meget? (besorgen,
möglichst viel - Kan du skaffe mig noget papir, så meget som
muligt?).
Der kommer 4 hen (Da kommt 4 hin - der skal stå 4, f.eks.
i regnehæftet).
Han beroligede sig endnu (Er beruhigte sich noch - Han faldt til
ro igen).
Jeg er i givet tilfælde anvist på din hjælp
(auf deine Hilfe angewiesen - Jeg er i givet fald afhængig af din
hjælp).
I det værelse har du intet at søge (suchen - I det
værelse har du ikke noget at gøre / at skulle).
Det er faldet mig op (- mir aufgefallen, jeg har lagt mærke
til)
Det var glat, og vejen var ikke strøet (gestreut - gruset
ell. saltet).
Han byggede benzintanken ud af bilen (ausbauen - Han tog
benzintanken ud af bilen, afmonterede benzintanken).
- at han i 12 år havde givet forelæsninger (Flbg.
Avis, gegeben - havde holdt forelæsninger).
Selv om det skulle passere, bruger du ikke komme (passieren,
brauchen - Selv om det skulle ske, behøver du ikke komme).
|
Anstandsstykket
HN |
Vi har ingen skole i dag (Vi har fri - men skolebygningen
står skam endnu, hvor den altid har stået).
De strider sig (streiten sich - strides, skændes).
Det har jeg haft (Det har jeg været ude for).
Slå en bog ind (einschlagen - binde en bog ind).
Skal vi trække vores sko ud? (- unsere Schuhe ausziehen,
tage skoene af)
Gæsterne var underbragt i gymnastiksalen (- im Turnsaal
untergebracht, indlogeret)
Han kastede mig for... (- warf mir vor, bebrejdede mig).
Det er en sag, jeg sætter mig ind for (- går ind
for, bakker op)
Jeg har pakket min frakke ind i kufferten (- ned i kufferten).
Børnene slår sig på skolegården
(- børnene slås i skolegården).
|
Han kastede mig for ...
warf mir vor; bebrejdede mig
HN |
Rigsdanskere
Ofte sker der det, at sydslesvigeren bekræftes i troen på
korrektheden af de sydslesvigske udtryk, ved at rigsdanskere, der
bosætter sig i Sydslesvig, med tiden overtager en hel del
sydslesvigismer, som de begynder at anvende i deres eget talesprog.
Hvem har f.eks. ikke en kanister (rigtigt: reservedunk)
med i bilen for det tilfælde, at de skulle køre tør?
Og man får en termin ved lægen (en tid hos lægen),
og man giver sit skatteskema af til en bestemt termin (afleverer til
en bestemt frist), selv om der egentlig på godt dansk kun er to
terminer om året, nemlig Fandens fødselsdag i juni og december,
hvor folk med eget hus betaler deres halvårlige terminsydelser.
Eller måske har vi været til en foranstaltning i Duborg-Skolen
(et arrangement på Duborgskolen).
Tyske fremmedord
Det sker, at et tysk ord bruges helt bevidst i en sætning,
hvis a) det dækker et begreb, der ikke findes på
dansk eller kun vanskeligt eller med omskrivninger lader sig udtrykke
(en »tomrumsoversættelse«), b) det tyske udtryk
lige falder én ind, og man ikke kan komme i tanke om det danske
i skyndingen, c) man ikke ved, hvad det hedder på dansk,
eller d) det betegner noget bestemt, nærmest egennavnsagtigt.
Det er en tomrumsoversættelse, når man siger: »Jeg kommer
overnæste uge« (i ugen efter næste uge); vi mangler et
godt dansk udtryk, men det ville da være glimrende at indføre
det tyske/sydslesvigske. Det sidste stykke kage på tallerkenen, som
ingen vil tage, når de er inviteret på kaffebord, hedder
anstandsstykket. Man kan også sige, at man har givet en spende (et
velgørenhedsbidrag) til Røde Kors.
Hvis én siger: »Denne maskine er baseret på
Dauerbetrieb«, har han måske endnu brugsanvisningens ordlyd
i hovedet, og på dansk kan vi nu engang ikke oversætte det
med et enkelt ord, men må f.eks. sige »uafbrudt drift«.
I en protokol fandt jeg vendingen »efter at have gjort bilanz over
udgifterne«, dvs. status, men dette ord har protokolføreren
åbenbart ikke kendt.
»At drikke korn« vil sige at drikke den specielle tyske
kornbrændevin. Men også når det drejer sig om tyske
institutioner, oversætter man ikke: jeg har været ved
finanzamt (hos skattevæsenet); jeg har været til TÜV
(udtales: tyf) med bilen (til syn; biler skal her synes hvert andet
år af Technischer Überwachungs-Verein).
Det er fomodentlig også et bevidst lån fra tysk, når
man siger »at kippe om« (umkippen) for »at vælte«
og »at forbumle tiden« (die Zeit verbummeln) for »at klatte
tiden væk« ell. »fordrive tiden«. Man kan godt have
et følelsesmæssigt forhold til ordene, der gør,
at man vælger det ene frem for det andet, f.eks. en semantisk
fornemmelse eller noget lydmalende ved ordet. Taler man kun dansk, kan
man uden videre bruge alle de udtryk, der falder én ind, men er
man lige godt hjemme i to sprog, er der pludselig sat nogle kunstige
grænser for, hvad man kan sige på det enkelte sprog.
Sprogbrug
Når to sydslesvigere (entydigt defineret som to dansksindede
født og opvokset syd for grænsen) står og taler
sammen, vil man opleve, at sprogblandingen er særlig udpræget.
Det kan da godt ske, at de skiftesvis taler på det ene og på
det andet sprog (dansk, plattysk, tysk). Det kan gå så galt,
at de skifter sprog midt i en periode, men samtalepartneren vil som regel
begynde sin ytring på det sprog, som den anden sluttede på.
Skal man referere, hvad en anden har sagt, vil man gøre det
på det sprog, som den pågældende har talt. Man skal
nok være forsigtig med at sige noget generelt, om hvilket sprog
der bruges hvornår, men jeg vil dog referere en oplysning, jeg
har fra en lærerinde i et af de områder, hvor der endnu
tales sønderjysk. Hun fortæller, at også børn,
der hver især kommer fra sønderjysktalende hjem, taler tysk
sammen i skolegården. Der er ligesom uskrevne regler, for hvilket
sprog man kan anvende hvornår. Senerehen når bevidstheden over
for det danske sætter mere ind, vil de samme elever givetvis tale
dansk med hinanden. Dansk eleverne imellem i frikvarteret er således
mere almindeligt på Duborgskolen, det danske gymnasium i Flensborg,
men utænkeligt i Garding. Der var en stor tal-dansk-aktion på
Lyksborg Skole, kraftigt bakket op af elevrådet og understøttet
af plakater malet af en af lærerne. Men allerede igangsættelsen
af en aktion siger, at det ikke var noget naturligt at tale dansk uden for
timerne.
|
Skal vi trække vores sko ud?
(unsere Schuhe ausziehen; tage skoene af)
BF |
Sprogfælder
Af sydslesvigismer, der til dels kan føre til misforståelser,
kan f.eks. nævnes dem med forstavelsen for-: en sydslesviger,
der har forløbet sig (sich verlaufen), er en, der der løbet
vild. At forsove sig (sich verschlafen) er at sove over sig. At forskrive sig
(sich verschreiben) er at skrive forkert, og bliver man syg, forskriver
lægen én noget medicin. »Schmidt er ikke hjemme, han er
forrejst.«
Sprogfælder vil der altid være nok af. »Ich bedanke
mich für deinen Besuch« betyder: Jeg siger dig tak, fordi du kom.
Det kan sagtens være det, en sydslesviger mener, hvis han uheldigvis
kommer til at sige: »Jeg betakker mig for dit besøg«.
I dårligt vejr tager vore elever skoene af for ikke at slæbe
for meget skidt og vand ind i klassen. Så er det stående
spørgsmål: »Skal vi trække skoene ud?« (die
Schuhe ausziehen), og er jeg i humør til at misforstå, hvad
de mener, svarer jeg selvfølgelig: »Er de da ikke store
nok?«
Vores sygeplejerske, frøken Godtfredsen i Tønning, havde i
længere tid følt sig beæret over at blive omtalt
som »en enestående dame«, indtil det gik op for hende,
at den pågældende sydslesviger mente ugift (allein stehend).
|
Jeg er færdig med min opgave, inden du
nedkommer!
BF |
Det fortælles, at en lærerinde på Uffeskolen i
Tønning stod oppe på en stol for at hente noget ned fra
skabet, da en af eleverne siger: »Jeg er færdig med mine
opgaver, inden du nedkommer!« Lærerinden var nu imidlertid
ikke gravid. - Eller en elev kigger sig forgæves rundt i
skolengården efter Reiner. »Er Reiner ikke udkommet?«
»Nej, men det er til gengæld Flensborg Avis.« Det skal
dog lige nævnes, at de sidste eksempler, hvor problemet er
løst og fast sammensatte verber, ikke er hørt fra voksne
sydslesvigere; de stammer fra børn.
Et klip fra det årlige julehæfte: »De 11 spillere
fordeler sig i de 3 vogne. S. L. og undertegnede stiller de to
personvogne.« Og så spørger man ellers sig selv,
hvordan det kunne gå til, at fodboldkampen alligevel blev spillet,
når to af bilerne blev parkeret, men tysk »stellen« kan
også betyde at stille til rådighed. Sådan et arrangement
kan ende med præmieuddeling, eller som der på sydslesvigsk
står i den årlige invitation til fugleskydningsfesten:
præmiefordeling - hvad jo strengt taget er noget andet.
Vi undrede os gevaldigt, da skolelederen ved et fagfordelingsmøde
tilbød at undervise i hjemkundskab, idet han ganske afgjort ikke
har ry for at være huslig, snarere lidt upraktisk. Ofte er det de
sydslesvigske, tyskprægede specialudtryk, der byder rigsdanskeren
vanskeligheder, men omvendt her. Sagt på sydslesvigsk var der
»underløbet« vor skoleleder en fejl i opfattelsen af
ordet hjemkundskab, der tidligere hed husgerning eller skolekøkken
på skoleskemaet. Han troede, at hans tilbud gjaldt
»Heimatkunde«, hjemstavnslære. Det er den slags
pus, sprogforbistringen kan spille én.
Brugbare, men på rigsdansk sjældnere udtryk
Det er ikke altid klart defineret, hvornår sydslesvigsk er forkert
rigsdansk. Således er der nogle udtryksformer, der godt kan bruges
på dansk, men som er mere sjældne end andre udtryk, hvorfor
det falder i øjnene, når de i Sydslesvig bruges så
hyppigt, hvilket som regel skyldes ligheden med den tyske udtryksmåde.
Derved bliver også disse vendinger karakteristiske for sydslesvigdansk,
selv om de også findes på rigsdansk.
|
Gæsterne var underbragt i gymnastiksalen
(- im Turnsaal untergebracht; indlogeret)
BF |
Man kan godt sige, at man underholder sig med nogen, når man sidder
og snakker. Udtrykket er i øvrigt lånt fra tysk. På
rigsdansk bruges vendingen »at underholde sig med nogen« noget
sjældnere end på sydslesvigsk. Man siger hyppigere, at man
sidder og sludrer eller står og snakker med nogen.
Man kan faktisk også godt sige, at noget ikke lønner sig, men
det er langt, langt hyppigere at sige, at noget ikke kan betale sig, en
vending, som jeg ikke kan mindes at have hørt nogen sydslesviger
bruge.
Har jeg været på biblioteket, kan jeg eventuelt bagefter sige,
at jeg har bedt bibliotekaren vælge nogle bøger ud til mig.
Sydslesvigeren ville sige, at han har bedt bibliotekaren søge sig
nogle bøger ud. Det er ikke forkert, men en noget sjældnere
måde at sige tingene på. Det er i øvrigt også
værd at bemærke, at man på dansk foretrækker et
præpositionsled (til mig) frem for et dativobjekt. - Til
gengæld vil man altid sige: »Jeg leder efter min blyant«
og ikke som sydslesvigeren: »Jeg søger min blyant«.
(Hvis i øvrigt et barn i skolen siger: »Jeg bruger en
blyant« (ich brauche einen Bleistift), mener det, at det har glemt
sin blyant hjemme og gerne vil låne en).
Til valget stod der i flere annoncer: »Vi vælger SSW«.
Det kan man godt sige, men det har blot en anden betydning, end når
man siger: »Vi stemmer på SSW«. Og jeg tror, at det er
sidstnævnte betydning, der er ment, nemlig hvor man sætter
sit kryds ved valget. »Vi vælger SSW« betyder ud fra
rigsdansk: Vi foretrækker SSW, eller sagt på sydslesvigsk:
Vi søger os SSW ud.
»Hvordan har du det?« høres ikke så tit - om
overhovedet - som »Hvordan går det dig?« af den grund,
at det på tysk hedder »Wie geht es dir?« - Når
en elev »ikke kommer videre« og derfor vil vide, hvordan en
opgave skal løses, kan han tænkes at spørge:
»Hvordan går dét?« med tryk på det.
Udtrykket »at kassere medlemsbidrag« forstås udmærket
og er vel heller ikke bevisligt forkert, men en rigsdansker
ville normalt sige »at opkræve [medlems]kontingent«.
I Sydslesvig bruger man ikke ordet frikvarter i skolesammenhæng;
man siger pause. Man går ikke på en skole, men i en skole -
eller man besøger en skole (eine Schule besuchen), hvad man
på dansk først og fremmest forbinder med en rundvisning,
evt. med efterfølgende kaffebord.
|
En lille pige i en nuttet kjole
aber kein Nuttenkleid!
BF |
Om en byggegrund vil en sydslesviger sige, at han har et grundstykke
(Grundstück), og det kan det også hedde ifølge ODS,
men rigsdanskeren vil normalt korte det af og sige, at han har en grund.
Danske udtryk, sydslesvigeren kan misforstå
Hvis nogen omtaler mig som en gammel rotte, vil jeg føle mig
beæret og opfatte det som en anerkendelse af min faglige ekspertise.
Det er ikke givet, at sydslesvigeren også tager det som en ros;
han opfatter det måske som skældsord. Ligeledes kan han
tænkes at tage det for pålydende, hvis man siger:
»Du er vel nok en køn fyr«. Uden at føle undertonen
af dansk ironi vil han ranke ryggen.
Jeg kom engang galt af sted, da nogle sydslesvigske piger misforstod
udtrykket »alle på stribe«, dvs. alle som én.
De forstod det som »gehen alle auf den Strich«, er ludere.
Ordstilling
Herunder kun et par enkelte eksempler. På tysk placeres en
tidsbestemmelse fremme i sætningen, men ikke på dansk. Et
sydslesvigsk eksempel: »Spiser du om morgenen morgenmad?«
Man er ikke tilbøjelig til at bruge mere komplekse opbygninger
som danske sætningsknuder eller f.eks. en sætning som
»der var ingen, der direkte var imod dette«. Man vælger
her den enkle form: »Der var ingen direkte imod dette«.
- Jeg har hørt udtrykket »Hvad har du alt med?« (Was
hast du alles mit?) i betydningen: »Hvad er det altsammen for
noget, du har med?« Man kan også høre: »Hvad de
dog alt finder på«.
|
Værdisager hører ikke under madrassen
(Flensborg Avis, 1. juni 1979)
BF |
Tempusbrug
Egentlig er det meget logisk, når man på tysk bruger
præsens om det, der har varet og endnu varer, og det gør
man også på sydslesvigsk, altså ikke perfektum som
på dansk. Eksempler: Vi bor i Flensborg siden 15 år. (Vi
har boet i Flensborg i 15 år.) - I 11 år kører vore
busser nu til gavn for foreningerne. (I 11 år har vore busser
nu kørt...) - Petersen og jeg kender os allerede længe.
(P. og jeg har kendt hinanden længe).
I nogle tilfælde bruger man imperfektum, hvor rigsdansk har
perfektum: Jeg var i sygehuset (Jeg har ligget på sygehuset) -
Var du allerede i Danmark? (Har du nogensinde været i Danmark?).
Modalverber
Det danske modalverbum kunne udelades undertiden på
sydslesvigsk. Når damen, der har tabt sin nøgle, ligger og
roder foran gadedøren, siger hun: »Jeg finder ikke min
nøgle!« i stedet for: Jeg kan ikke finde min nøgle.
Og eleven, der tilkalder læreren, siger: »Jeg finder ikke ud
af denne regneopgave!«
Analogt med tysk spørger eleven: »Må jeg på
WC?« Jeg plejer at svare: »Det kan du bedst selv
mærke!« I stedet for »må vi komme ind?« siges:
»Må vi ind?« - »Jeg er hæs.« - »Ja,
det hører man.« (Det kan man høre).
»Far, får jeg en is endnu?« (Betyder enten »må
jeg også få en is?« med tryk på is, altså
ud over hvad jeg ellers har fået, eller »må jeg få
en is til?« eller helt neutralt: »må jeg få en
is?«)
Præpositioner
Brugen af præpositioner er vist det sværeste i alle sprog,
og det kan ofte være svært at finde nogen logik på dette
område. Eksempel: Mens de legede på skolegården, slog
Georg den lille Günther på hovedet. Rigsdansk foretrækker
her i, men til gengæld vil man som regel sige
på i disse to tilfælde: Han var til møde
i Gustav Johannsen Skolen. - De spiste i en restaurant i søndags.
Man spiser på restaurant som begreb, men bor man på et hotel,
spiser man nede i restauranten (ja, dansk er svært).
|
Det er en sag, jeg sætter mig ind for
(- går ind for, bakker op)
HN |
Det kan være svært at oversætte det tyske von:
»Børnene bliver modtaget fra deres tante« - det kan kun
hedde: Børnene bliver modtaget af deres tante. - I den nye
sydslesvigske dronningefilm om dronningens besøg i Sydslesvig i
1978 taler en skoleleder om »børn fra frisiske
forældre«, men det kan kun hedde børn af frisiske
forældre.
På en kvittering har jeg set ordene »Kursusafgift 20 DM af
Kaj Hansen«; havde nu ordet modtaget været brugt, havde
det været rigtigt med »modtaget af K. H.«, men uden
verbum er det »fra K. H.«, da man ellers kommer til at
tænke på konstruktioner som »afgift af spiritus«.
Derimod kan man både sige »i går fik jeg en pakke af
min mor« (giveren) og »i går fik jeg en pakke fra min
mor« (afsenderen). Forskellen på de to sætninger er
nok temmelig speget, men som hovedregel kan man sige, at »af«
betegner giveren, og »fra« betegner afsendelsesstedet. Hvis
min mor selv overrækker pakken, kan jeg kun sige, at jeg fik en
pakke af min mor. En pakke fra min mor er blevet mig overrakt af en anden:
Pakken fra min mor fik jeg af postbudet. Men ikke desto mindre kan jeg
godt sige, at jeg til jul fik en tallerken fra min mor, men også
at jeg fik en tallerken af min mor, uden at der er synderlig stor forskel.
Et par citater mere med forkerte præpositioner forårsaget
af tysk: Der var flere forslag til valg for amtsstyrelsen (til
amtsstyrelsen). - Flensborg Avis havde en artikel over snestormen (om
snestormen). - Han døde med 10 år (i en alder af 10 år /
da han var 10 år).
Sydslesvigeren bruger ofte præpositionen i i følgende
tilfælde: i sidste år (im letzten Jahr / letztes Jahr), i
næste år (im nächsten Jahr / nächstes Jahr), i
dette år (in diesem Jahr / dieses Jahr). Når man ser på
den parallelle opbygning, også på tysk, bliver det klart for
en, at det er vanskeligt med hele tre forskellige opbygninger på
dansk, sidste år (u/præp., eller i fjor), til
næste år (i visse tilfælde også u/præp.),
i år.
|
Jeg har pakket min frakke ind i kufferten
(- ned i kufferten)
BF |
Citat fra Flensborg Avis: »Dette dokumenteres af den kendsgerning, at
tyven ikke har haft behov at bryde skabet op.« Man havde vel nok
sagt: »at det ikke har været nødvendigt for tyven at
bryde skabet op«. Men ser vi nu på det anvendte ordvalg, mangler
der i det mindste en præposition: behov for at. Det kan føres
tilbage til, at en præposition (med få undtagelser) ikke kan
styre en bisætning eller - som ovenfor - en udvidet infinitiv.
Værst er det, når en udeladt præposition direkte kan
føre til misforståelser. Således sagde efter en af
vinterens store snestorme en dame om sin datter: »Hun var så
sur, at hun ikke kunne komme af sted«. I den sætning må
man umiddelbart opfatte surheden som årsagen. Selvfølgelig
mente hun: »Hun var så sur over, at hun ikke kunne komme af
sted«.
På dansk har vi tilbøjelighed til at bruge en
præpositionsforbindelse, hvor man på tysk og sydslesvigsk har
et hensynsled. Eksempler: Jeg kradser dig øjnene ud af hovedet
(Jeg kradser øjnene ud af hovedet på dig). - Han drejede
ham armen om (Han drejede armen om på ham). - Jeg kommer rundt
og deler jer et blad ud (Jeg kommer rundt og deler et ark papir ud til
jer). - Han har taget mig min blyant væk (Han har taget min blyant
fra mig). - Jeg giver det Frank (Jeg giver det til Frank - eller med
denne ordstilling: Jeg giver Frank det).
Refleksive pronominer
Under refleksive pronominer har jeg noteret mig følgende
specialiteter i sydslesvigsk (med den rigsdanske form i parentes): Vi
træffer os regelmæssigt (Vi mødes regelmæssigt).
- Man traf sig i Bredsted (Man mødtes i Bredsted - Der blev holdt
et møde i Bredsted). - Vi kender os længe (Vi har kendt
hinanden længe). - Børnene slår sig på
skolegården (Børnene slås i skolegården).
Genitiv
I et enkelt tilfælde har jeg i en mødeprotokol fundet
en konstruktion som »barakkens salg« i stedet for »salget
af barakken«, men jeg synes ikke, det er en form, der præger
det sydslesvigske, måske fordi genitiv er på tilbagegang i
talt tysk. Det er straks lidt hyppigere med en form som »Peter sin
far« i stedet for »Peters far«, en konstruktion, der
også bruges på dårligt højtysk, men som egentlig
er plattysk.
|
Børnene slår sig på skolegården
Børnene slås i skolegården
BF |
De moderne sprog bevæger sig væk fra at være kasussprog,
således at kasusfunktionerne overtages af præpositionsled.
I talt tysk er det blevet almindeligt at kunne sige »das Dach vom
Haus« i stedet for »das Dach des Hauses«. På dansk
indeholder visse faste vendinger rudimenter af tidligere tiders kasus,
f.eks. komme på fode (dativ), gå til bunds (genitiv),
rejse udenlands (genitiv).
Adverbialer
Her skal kun i al korthed nævnes nogle enkelte eksempler.
I skolen får børnene hver dag noget op (noget for), og
måske skal de lære noget udvendigt (auswendig, udenad).
I timen må de ikke kigge af ved naboen (kigge hos sidemanden), for
det kan læreren ikke af (det kan læreren ikke tåle -
egl. plattysk »dat kann he ni af«, men overtaget på
dårligt højtysk: »das kann er nicht ab«).
Teaterstykket er kun på 40-45 min., så derfor vises
Dronningefilmen bagefter endnu (tysk noch, ekstra, derudover,
hvorimod endnu kun kan betyde stadigvæk). - Jeg har ikke
tid, for jeg skal til byen endnu. Ja, jeg har også ikke tid
(auch nicht, heller ikke). - Selv om de har besøgt den danske
skole endnu, taler de dårligt dansk (selv om de også har
gået i dansk skole, oven i købet). - Jeg har [også]
været ved tante endnu (auch noch). - Nu er min figur færdig;
må jeg male den endnu? (- må jeg også godt farve den?).
Sydslesvigismerne er rodfæstede
Sproget i Sydslesvig må siges at være af særlig
interesse, fordi de dertil hørende særlige træk ikke
blot er germanismer, der forekommer hos tyskere, der har lært dansk,
men er en række kendetegn ved en sprogform, som mange sydslesvigere
har lært som modersmål. Med deres familie og andre taler de
dagligt et sprog, hvor sydslesvigismerne har vundet indpas som en
sprognorm, som man ofte ikke er klar over adskiller sig fra den danske
rigssprogsnorm, som den bygger på, og som ikke umiddelbart har
noget med den sønderjyske dialekt at gøre.
Eksempelsamling
En række eksempler på sydslesvigsk sprogbrug har jeg
prøvet at sammenhobe i følgende lille tekst,
og formålet taget i betragtning undskylder man mig nok, at den
opdigtede tekst virker temmelig indholdsløs. I spalten ved siden
af har jeg gentaget teksten, sådan som jeg selv ville have udtrykt
mig på godt rigsdansk.
Alle eksemplerne bygger på autentisk grundlag.
Sydslesvigsk
Når børnene leger på skolegården, kan det
passere, at nogle føler behov at ærgre de andre.
Så råber Peter på en gang: »Han har taget mig
min hue væk!«, og Lone siger: »Han har drejet mig armen
om!« Nå, hvad er der nu med Günther løs? Han siger,
at Reiner har slået ham på hovedet. Som lærer må
man sætte sig ind for, at børnene ikke slår sig i
pauserne. Hvis det indtræffer, må man sørge for, at
de betræffende elever, som har hidset sig op, igen beroliger sig.
I sidste år traf man sig i et møde i Flensborg
for at besnakke, hvad man kan fange an med sådanne elever, men da
jeg ikke vidste om det, kom jeg ikke til mødet.
Nogle elever er meget kede af det, hvis de ikke må lave med,
når de andre spiller tik i pausen.
I vinteren, når det er glat, må de løbe forsigtigt,
indtil husmesteren får strøet på skole gården.
I pausen skal børnene blive på skolegården, andre steder
har de intet at søge, men de må gerne gå ind i
biblioteket og bede bibliotekaren søge dem nogle bøger ud.
Nogle gange spørger børnene i timen, om de må på
WC. Hvis det snart efter skal ringe, siger jeg, de skal vente, for det
ringer i 5 minutter.
Ja, man oplever meget som lærer. Nu er jeg allerede 15 år
lærer. Jeg har lavet min lærerprøve i Flensborg, hvor
jeg bor siden 40 år. Før den tid har jeg lært bager,
men jeg var kun Geselle. Hvis man vil blive mester endnu, må man
besøge en fagskole, men jeg syntes ikke, det lønnede sig,
og siden er fordringerne til en mester steget temmeligt.
Jeg laver altid med, når der er foranstaltninger i den danske
forening, og nogle gange sidder jeg ved aftenkassen, men når det
går løs, går jeg i salen.
Vi er selvfølgelig glade, hvis der er mulighed at få et
dansk orkester herned.
Har man ikke kørelejlighed til en aftenforsamling, skal man melde
sig ved hr. Jensen eller under 04864-591.
Jeg har konto ved Union Bank, jeg har altid haft mine penge på
den danske bank. Og selvfølgelig har jeg en dansk opklæber
bag på min bil. Jeg er meget undervejs, så i næste
år skal jeg få en ny bil. Jeg køber altid bil ved
Mercedes, men jeg køber aldrig en brugt, for det er svært
at faststille, om den har noget.
Vi må have en god bil, når vi forrejser i ferien
(vi har et grundstykke i Danmark).
Nå, men egentlig har jeg ikke tid at stå og underholde mig
med dig, for jeg skal til byen endnu og besørge forskellige ting.
Min kone bad mig også besørge hende noget papir, muligst
meget. »Hvad har du alt med?« sagde hun i går, da jeg
kom hjem, »har du husket papir, eller har du det også i dag
ikke med? Så skriv dig det op på en seddel, inden du i morgen
kører løs, så har du en bedre chance at huske det,
end som at du ikke gør det.«
Min kone er for tiden anvist på min hjælp, for hun er syg.
Jeg skal også hente de piller endnu, som lægen har forskrevet
hende. Bagefter skal jeg koge, så jeg skal se efter i kogerecepten,
om vi bruger noget, for så skal jeg huske at købe det, men
jeg bruger ikke fortvivle helt, for jeg kan jo trække min kone til
råd.
|
|
Rigsdansk
Når børnene leger i skolegården, kan det hænde,
at nogle føler et behov for at drille de andre.
Så råber Peter pludselig: »Han har taget min hue [fra
mig]!«, og Lone siger: »Han har drejet armen om på mig!«
Nå, hvad er der nu i vejen med Günther? Han siger, at Reiner
har slået ham i hovedet. Som lærer må man
selvfølgelig gå ind for, at børnene ikke må
slå hinanden (/slås) i frikvartererne. Hvis det sker, må
man sørge for, at de pågældende elever, som har hidset
sig op, atter falder til ro. Sidste år mødtes man til et
møde i Flensborg for at snakke om, hvad man kan stille op med
sådanne elever, men da jeg ikke vidste noget om det, kom jeg ikke
til mødet.
Nogle elever er meget kede af det, hvis de ikke må være med,
når de andre leger tagfat i fri kvarteret. Om vinteren, når det er glat, må de løbe forsigtigt,
indtil pedellen får gruset i skolegården.
I frikvarteret skal børnene blive i skolegården, andre
steder har de ikke noget at gøre, men de må gerne gå
ind på biblioteket og bede bibliotekaren vælge nogle
bøger ud til dem.
Nogle gange spørger børnene i timen, om de må
gå på WC. Hvis det skal ringe lidt efter, siger jeg, de
skal vente, for det ringer om 5 minutter.
Ja, man oplever meget som lærer. Nu har jeg allerede været
lærer i 15 år. Jeg har bestået lærereksamen
i Flensborg, hvor jeg har boet i 40 år. Før den tid har
jeg lært til bager, men jeg var kun svend. Hvis man derudover vil
være mester, må man gå på teknisk skole, men
det syntes jeg ikke kunne betale sig, og siden er kravene til en mester
steget temmelig meget.
Jeg er altid med, når der er arrangementer i den danske forening,
og nogle gange sælger jeg billetter ved indgangen, men når
det begynder, går jeg ind i salen.
Vi er selvfølgelig glade for, hvis der er mulighed for at få
et dansk orkester herned.
Har man ikke kørelejlighed til et aftenmøde, kan man
henvende sig til hr. Jensen eller på telefon 04864-591.
Jeg har konto hos Union Bank, jeg har altid haft mine penge i den danske
bank. Og selvfølgelig har jeg en dansk mærkat bag på
min bil. Jeg kører meget, så til næste år skal
jeg have en ny bil. Jeg køber altid bil hos Mercedes, men jeg
køber aldrig en brugt, for det er svært at konstatere, om
der er noget i vejen med den.
Vi må have en god bil, til når vi rejser bort i ferien (vi
har en grund i Danmark).
Nå, men egentlig har jeg ikke tid til at stå og sludre med
dig, for jeg skal også i byen og ordne forskellige ting.Min kone bad mig også skaffe noget papir til hende, så meget
som muligt. »Hvad er det altsammen for noget, du har med?«
sagde hun i går, da jeg kom hjem, »har du husket papir, eller
har du det heller ikke med i dag? Så skriv det op på en seddel,
inden du kører af sted i morgen, så har du en bedre chance
for at huske det, end hvis du ikke gør det«.
Min kone er for tiden afhængig af min hjælp, for hun er syg.
Jeg skal også hente de piller, som lægen har skrevet ud til
hende. Bagefter skal jeg lave mad, så jeg skal se efter i opskriften,
om vi mangler noget, for så skal jeg huske at købe det, men
jeg behøver ikke at fortvivle helt, for jeg kan jo spørge
min kone til råds.
|
En ekstra kommentar: Det er ikke kun i Sydslesvig, at man køber
noget ved købmanden; det gør man også på jysk,
men på rigsdansk hedder det kun hos købmanden, for ved
betyder: i nærheden af!
Opslagstavle: Sprogblomster
Spredte klip med yderligere eksempler på sydslesvigdansk:
Hvad de dog alt finder på! |
Jeg afskediger mig (tager afsked) |
Han kom for at spørge nærmere
(om nærmere) |
... da man i Flensborg var klar over sygdommen, burde
man så da have sendt udhjælp
(Aushilfe) | En liter normalbenzin vil
sandsynligvis endnu i indeværende år komme til at koste
over én mark ved vesttyske benzinstationer.
(Flensborg Avis 11/4-1979) | Det afhænger
lidt af programmet, som Sven vil bekymre sig om.
|
Mange medlemmer lever af renten
på 130-200 DM (pension) | Skaffer du det?
(Kan du klare det?) |
Der må stilles en garage
(stilles til rådighed) |
Børn
og unge, som opholder sig på steder, hvor de trues af sædelig
fare eller vanrøgt, er af de kompetente myndigheder at
melde til Ungdomskontorerne. ... må ikke være til
stede ved offentlige danseforanstaltninger. ... ledsaget af
en opdragelsesberettiget person.
Film, som er egnet til at være skadelig for børn ...
..., som blev antruffet ... (antastet) (af SdU's
oversættelse af Gesetz zum Schutz der Jugend in der
Öffentlichkeit) |
Det kan også forekomme, at sydslesvigeren er lidt
for kritisk, så han mener at se en sydslesvigisme, hvor der ingen er.
R. Voss skriver i Treklangen feb. 1979 (s. 12): »men også
organisationen af de såkaldte "Krisenstäbe", sagt
på godt sydslesvigsk, "klappede" ikke.« Men der
er nu ingen grund til at sætte gåseøjne omkring
klappede, for det er da et godt dansk udtryk, også selv om
det hedder det samme på tysk. | Ich habe vom
Neanderthalmenschen gehört! Snak dansk! Jeg har hørt
fra Neanderthalmennesket! Hvad? Har han sendt dig et kort?
Nej, han havde ikke noget. Det var et langt. |
Hvem er det sin?
Det hedder: Hvis er det?
OK! Hvis er det sin? |
Har du slået din bog ind? (bundet ind) |
Vestkysten er trængt i baghånd af den
nuværende politik (i baggrunden) |
---|
På et møde her blev det besluttet, at det
skal være i Tønning som haft. |
Bøgertaske (skoletaske) |
... og ønskede at bibeholde amtskassereren
med fuldmagt til at føre og indse kassen. |
granaten slog ind (ned) |
aflænke tankerne (aflede) |
et træffende udtryk (rammende) |
medbringsel (værtindegave) |
Der var flere, der havde stiftet gevinster til lotto
(foræret gevinster til bankospillet) |
Meget forærede fru Jensen! (sehr verehrte
Frau Jensen) |
---|
Det varede ham 35 minutter at nå fra Zob i
Flensborg til grænsen! Men ellers gik det flinkt ved grænsen...
(Flensborg Avis) | Han bestod på, at han
ville ... | Jeg har forkøbt min gamle
cykel. |
Brochuren er fordelt til
alle husholdninger (omdelt til alle husstande) |
Han gik med fem glas på en tablet (bakke) |
Han havde bedrukket sig hele aftenen
|
Jeg melder mig igen, når vi ved
hvor mange (Jeg ringer igen, når vi ved, hvor mange der komer)
| I dag morgen som jeg raserede mig, ... (mens
jeg barberede mig) | |
Henvisning:
I 1998 udgav SSF's presseudvalg en CD-ROM: Sydslesvig med Lille Klaus
på besøg hos det danske mindretal. Ved billedskift hører
man en sydslesvigsk sætning. Der er 70 i alt. De kan høres og
læses her: Sydslesvigske sætninger.
Links
Artikler i Mål & Mæle:
Hans Christophersen: Sydslesvigdansk side 8-16
Kurt Braunmüller: Sydslesvigdansk et blandingssprog side 24-28.
Karen Margrethe Pedersen: Mojn hvor kommer den sønderjyske og sydslesvigske hilsen fra?
Bogudgave:
Hans Christophersen
Sprog i Sydslesvig
Det danske sprog i Sydslesvig
Die gesprochene Umgangssprache in Norddeutschland
Det plattyske sprog
ISBN 87-88087-24-7
Rostras Forlag, Næstvedvej 81, DK-4180 Sorø,
tel. 53 64 84 22.
61 sider med illustrationer af Bent Flensbak og Henning Nielsen.
Læs også:
Sproghjørnet (dansk sprog i kongeriget)
og: Treklang
(Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers blad).
Andre udgivelser: Rostras Forlag.
Hans Christophersen
Tilbage til hjemmesiden
Ich komme um vier Uhr
Hva'? Kommer han først om fire uger?
BF
|
|
Ich hänge meine Treue auf eine Beule
BF
|
|